Koldhævede gulerodsboller
24. februar 2022
af
Line Holt Nielsen.
Foto: Stine Christiansen
Du behøver ikke at få klistrede fingre eller dej under neglene for at nyde duften og smagen af nybagt hjemmelavet brød. Gulerodsbollerne her er koldhævede, hvilket giver dem ekstra smag og en dejlig saftig krumme.
Bemærk
Hæve- og bagetid i alt: Mindst 9½ timer.
Ingredienser
Sådan gør du
Bland yoghurt med koldt og kogende vand i en skål. Tjek, at væsken er lillefingerlun, og rør gæren ud i den. Tilsæt salt, sukker og olie.
Skæl og riv gulerødderne. Bland dem i dejen sammen med havregryn, og ælt hvedemelet i lidt efter lidt, til dejen er lind, men stadig fugtig. Dejen er meget våd, så bare ælt den igennem med en grydeske eller i en røremaskine.
Dæk skålen med husholdningsfilm, et låg eller et rent viskestykke, og lad dejen hæve køligt i mindst 8 timer. Stil skålen ved stuetemperatur en time for at ”vække” dejen.
Hæld koldt vand i en lille skål, og dyp to spiseskeer i vandet. Brug skeerne til forme dejen til små eller store boller, og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Fugt skeerne imellem hver gang.
Tænd ovnen på 220°. Rør yoghurt og vand sammen i en lille skål, og brug det til at pensle bollerne med. Drys korn, kerner eller frø over, og bag bollerne i ovnen i 10 minutter.
Skru temperaturen ned til 200°, og bag videre i ca. 20 minutter, til bollerne er gyldne og lyder hule, hvis du banker dem let i bunden.
Tip!
I stedet for at koldhæve dejen kan du bruge dobbelt mængde gær og lade den hæve ved stuetemperatur i en times tid.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk