Koldhævede boller med birkes og rugmel

27. april 2021 af .

Foto: Betina Hastoft

Brød bagt med rugmel er sundt og velsmagende og holder sig godt og saftigt længe. Du kender det sikkert bedst fra det traditionelle danske rugbrød, men det egner sig også særdeles godt i lysere og lettere brød eller boller, hvor det giver mere smag og struktur til brødet.

Bemærk
Hævetid: Mindst 9 timer

Ingredienser

Sådan gør du

Smuldr gæren, og opløs den i det lunkne vand i en skål. Tilsæt æg, olie, havregryn og rugmel, og rør det sammen. Tilsæt hvedemel og salt, og ælt dejen grundigt, til den er glat og smidig. Tilsæt evt. lidt ekstra hvedemel, hvis dejen er for klistret.
Dæk skålen med husholdningsfilm og et fugtigt viskestykke, og lad den hæve mindst 8 timer i køleskabet (natten over).
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og form den til 12 runde boller. Pensl bollerne med sammenpisket æg. Hæld birkes i en dyb tallerken, og vend de penslede boller i birkes, så de bliver dækket på hele oversiden.
Fordel bollerne på en bageplade med bagepapir, og skær eller klip et kryds i toppen af hver bolle uden at skære helt igennem. Lad dem hæve lunt og tildækket i 1 time.
Opvarm ovnen til 225°. Bag bollerne i ovnen i 12-15 minutter, til de er gyldne og sprøde. Afkøl på en bagerist inden servering, og servér dem lune og nybagte.

Tip!

I stedet for at lade dejen koldhæve i 8 timer, kan du skrue mængden af gær op til 30 g og lade dejen hæve lunt i 1 time. Form herefter bollerne som anført i opskriften, og lad dem efterhæve på bagepladen i 30 minutter.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar