Kokosdahl med frisk grønkål og fuldkornsris
1. juni 2018
af
Emma Martiny.
Foto: Nina Malling
Denne indiske kokosdahl er smagfuld, krydret og luner på enhver kold dag.
Ingredienser
Sådan gør du
Kog risene efter anvisningen på pakken.
Pil og hak løgene. Pil hvidløget. Riv hvidløg og ingefær fint på et rivejern.
Svits løg, hvidløg og ingefær i smør i en stor gryde. Tilsæt alle krydderierne, og lad dem stege med et par minutter.
Skyl linserne i koldt vand. Hæld tomater, kokosmælk og linser i gryden, og bring retten i kog. Rør ofte, da linserne nemt brænder på. Lad retten koge i ca. 20 minutter, indtil linserne er møre, men ikke helt udkogte.
Skyl og tør grønkålen; riv bladene af stilkene i mundrette stykker, og vend dem i retten. Varm det hele godt igennem, så grønkålen falder sammen.
Pres saften af limefrugten. Smag retten til med limesaft, salt og peber.
Servér kokosdahl med fuldkornsris og limefrugt skåret i både. Top med en skefuld skyr, og drys med kokoschips og frisk koriander.
Tip!
Servér evt. med lune naanbrød i stedet for ris.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Verdens bedste opskrift på dahl!