Kødboller med couscous
3. december 2019
af
Timm Vladimir.
Foto: Columbus Leth
En favoritret for børn i alle aldre – her i en version inspireret af det mellemøstlige køkken. Couscousen er en ren glæde i sig selv, og kødbollerne er også gode venner med både ris, kartofler og pasta.
Ingredienser
Sådan gør du
Rør oksekødet sejt med salt og peber. Pil løg og hvidløg, og riv dem fint. Rør løg, hvidløg, æg, couscous og krydderier i kødet, og lad farsen trække 10 minutter.
Form farsen til små kugler på størrelse med golfbolde, og steg dem på panden i olie i et par minutter.
Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Skær chilien fint, og hæld det hele på panden til kødbollerne. Lad det stege med i to minutter, og hæld de hakkede tomater i panden. Lad det simre sammen i 10 minutter. Smag til med salt og peber.
Dræn kikærterne, og hæld dem i en skål sammen med couscous. Vend salt og olivenolie i. Hæld 3,5 dl kogende vand over, og dæk skålen til med husholdningsfilm eller et helt tætsluttende låg.
Lad det trække 10 minutter, og vend det med tranebær og finthakket koriander.
Top kødboller i tomatsauce med yoghurt og mynteblade lige før servering, og servér dem med den lune couscous-blanding.
Tip!
Ja, der skal ukogt couscous i farsen! Og det giver faktisk en virkelig skøn struktur i kødbollerne.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk