Kødboller i rød karry med ris

6. oktober 2020 af .

Foto: Martin Tanggaard

Giv kødbollerne et ekstra pift med rød karrypasta, der er lavet på små, røde chilifrugter, og servér dem i en sauce af kokosmælk, peanutbutter og mere rød karrypasta. Med dampet aspargesbroccoli og kogte ris som tilbehør har du et lækkert og nemt asiatisk aftensmåltid fuld af smag.

Ingredienser

Sådan gør du

Rør halvdelen af karrypastaen sammen med vand, og bland det grundigt sammen med kød, halvdelen af hvidløget og alt saltet. Form farsen til små kødboller.
Tilsæt lidt olie i en opvarmet wok, og slyng panden let, så olien fordeles. Brun kødbollerne under konstant omrøring.
Tag kødbollerne op af wokken, tilsæt det resterende hvidløg og karrypasta, og steg det i 30 sekunder under omrøring.
Tilsæt kokosmælk, peanutbutter, sukker og fiskesauce, og bring det hele i kog.
Tilsæt kødbollerne, og lad det hele småkoge i ca. 4 minutter, til kødbollerne er gennemstegte.
Smag saucen til med limesaft, fiskesauce og evt. sukker.
Drys kødboller i rød karry med finthakket peberfrugt og frisk citronmelisse, og servér det med mørt dampet aspargesbroccoli og kogte ris til.

Tip!

Rød karrypasta er den stærkeste af de 3 pastavarianter. Den mildeste er grøn, den middelstærke er gul. De kan købes i supermarkeder, men du kan også lave dem selv.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar