Klaus' selvportræt
19. november 2022
af
Klaus Andersen.
Foto: DR
Klaus fra Den store bagedyst deler her sin opskrift på hans første mesterværk med os; nemlig selvportrættet. Kagen består af både en blød og sprød sesambund samt en syrlig yuzumousse. Klaus er meget inspireret af det asiatiske køkken, og igennem hele Bagedysten så vi ham udfordre dommerne med sine smage.
Bemærk
Køletid: Mindst 4 timer
Ingredienser
Udstyr
1 firkantet form på 20 x 25 cm
Kageplast
Sådan gør du
Tænd ovnen på 175°, og smør formen. Pisk æg og sukker luftigt. Tilsæt olie, og pisk til det bliver en sammenhængende masse.
Bland sort sesampasta og græsk yoghurt i en skål. Bland mel, bagepulver, natron og salt i en anden skål. Tilsæt skiftevis mel- og sesamblandingen til æggemassen, og rør, til alle ingredienser er rørt sammen til en jævn dej. Bag bunden i ovnen i 16-18 minutter.
Smelt sukker til karamel på en middelvarm pande – pas på, det ikke brænder på. Bland sukkermassen med sorte sesamfrø, og afkøl.
Blend halvdelen af sukker-sesam-massen, til den bliver flydende og cremet – det kaldes praline. Du skal bruge 80 g. Hak den anden halvdel fint – her skal du også bruge 80 g.
Smelt praline og mælkechokolade sammen i mikrobølgeovnen eller i en skål over vandbad. Rør de finthakkede, karamelliserede sesamfrø og feuilletine i blandingen. Smag til med salt.
Rul knasen ud i et tyndt lag, så det har ca. samme størelse som den bløde sesambund, og lad den stivne på køl.
Udblød husblassen i koldt vand. Bring yuzujuice og sukker i kog, til det lige akkurat når kogepunktet, og tag gryden af varmen. Vrid husblassen fri for vand, og tilsæt den i den varme yuzusirup. Lad siruppen køle af, til den er fingervarm.
Pisk fløden til let skum i en stor skål. Vend først kefir i den afkølede yuzusirup, og derefter forsigtigt flødeskummet. Beklæd formen med kageplast. Læg først sesam-crunchen i formen, og derefter den bløde sesambund. Hæld til sidst yuzu-moussen over. Lad kagen sætte sig på køl i mindst 4 timer.
Tip!
Klaus brugte en firkantet form, men du kan sagtens bruge en rund form.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se Klaus i program 1 lave sit selvportræt her.
