Klassiske pebernødder

Pebernødder er svære at holde fingrene fra, når man først går i gang. Pak dem evt. i cellofanposer eller små dåser, og forær dem væk som fine værtindegaver.

Klassiske pebernødder
0-30 min.

(10)

October 10, 2022 af Camilla Biesbjerg MarkussenFoto: Columbus Leth

Ingredienser

stk.

Sådan gør du

Tip!

Pebernødderne bliver ekstra festlige, hvis du dypper dem i smeltet mørk chokolade og evt. drysser dem med lidt spiseligt guldstøv.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

TIPS OG TRICKS TIL OPSKRIFTEN PÅ PEBERNØDDER

Pebernødder hører julen til, og de runde krydrede kager er næsten et obligatorisk indslag i småkagedåsen i december. Den klassiske variant med rigelige mængder af varme krydderier smager herligt, men vil du give dine  pebernødder et tvist, kan du dyppe dem i chokolade, rive citronskal i dejen eller drysse med guldstøv. Nogle foretrækker også at komme appelsin eller ingefær i, men hvad der passer til dine pebernødde-smagsløg, er heldigvis ene og alene op til dig. Vi ønsker dig held og lykke med opskriften på pebernødder!

Hvor stammer pebernødder fra?

Pebernødder – eller peberkager, som kagerne hed i begyndelsen – er sammen med klejner en af de ældste kager, vi har herhjemme. Faktisk kan pebernødder spores helt tilbage til middelalderen, selvom opskriften dengang var noget anderledes, end vi kender den i dag. Kagerne bestod nemlig hovedsageligt af rugmel, honning og stærke krydderier. Pebernødder er også at finde i Tyskland, hvor de hedder pfeffernüsse og er lidt større end dem, vi spiser herhjemme.

Se også: Flere gode opskrifter på julesmåkager

Er der peber i pebernødder?

Det varierer fra opskrift til opskrift, om der er peber i pebernødder. I mange pebernødde-opskrifter får de små runde småkager deres smag fra kardemomme, ingefær og nelliker. Men hvis ingredienslisten byder på peber, er det ofte det hvide af slagsen, du skal have fat i, da smagen her ikke er lige så skarp.

Hvorfor hedder det pebernødder?

Selvom der hverken dengang eller nu behøver at være peber i pebernødder, er der en mening med navnet, for ordet dækker nemlig over det ’at pebre’, som skal forstås som at krydre. Derfor kunne pebernødder i princippet lige så godt hedder kryddernødder.

Før i tiden bagte man kagerne over åben ild og uden hævemiddel eller hjortetaksalt. Fordi pebernødderne ikke hævede op ved bagningen eller fik deres sprøde krumme ved hjælp af hjortetaksalt, blev de ret hårde, og konsistensen mindede mest af alt om en nød. Måske det netop er derfor, at vi kalder de små kager for peberNØDDER?

Hvorfor spiser vi pebernødder til jul?

Pebernødder har ikke altid været forbeholdt julen, og det var faktisk først i i 1700-tallet, at den populære kage blev et fast indslag på julebordet. Historien forlyder, at man bagte flere kager op til jul end resten af året, så selvfølgelig skulle der også bages flere af de krydrede nøddeformede småkager – især fordi at netop krydderierne i pebernødder også var kostbare ingredienser, man ikke skulle ødsle med året rundt.

Se også: Nem opskrift på peberkager

Hvor lang tid kan pebernødder holde sig?

Du kan sagtens fylde småkagedåsen med pebernødder og andre sprøde småkager i god tid, for så længe beholderen slutter tæt, forbliver kagerne sprøde op til 2-3 måneder.

 tips og tricks til opskrift på pebernødder

  • Prøv at skifte det lyse rørsukker ud med brun farin og en anelse mørk sirup. Så får pebernødderne den velkendte brune farve.
  • I pebernødde-opskriften er der brugt stødt ingefær, men du kan sagtens bruge den friske af slagsen, hvis du ønsker en mere intens smag.
  • Du kan sagtens tilføje lidt større mængder af krydderierne, hvis du er til den krydrede smag i pebernødder.
  • Prøv at røre en smule revet citron- eller appelsinskal i dejen. Det giver et friskt og skønt tvist til dine pebernødder.
  • Dejen må helst ikke blive for varm, når du arbejder med den, så sørg for at røre så lidt ved den som muligt. Jo mindre du ælter dejen, jo sprødere bliver dine pebernødder.
  • Hvis du bedre kan lide helt små eller lidt større pebernødder, kan du sagtens variere størrelsen. Hold øje med dem i ovnen, så de ikke bliver for mørke på overfladen.
  • Dejen kan holde sig i fryseren i op til 1 måned. Så vil du være i god tid, kan du lave dejen, rulle den til pølser og lægge den i fryseren. Når du er klar til at bage dine pebernødder, kan du tø den mængde op, som du vil servere. 
  • Pebernødderne holder sig friske i 2-3 måneder i en lufttæt beholder.

Se også: Opskrift på gammeldags klejner

Måske du også kan li'