Klassiske brunkager

Skær dem papirtynde eller lidt tykkere, alt efter hvordan du foretrækker dine småkager.

Klassiske brunkager
0-30 min.

(9)

November 17, 2022 af Julie HeyFoto: Betina Hastoft
Bemærk:Køletid: 12 timer

Ingredienser

stk.

Sådan gør du

Tip!

I stedet for mandler kan du bruge andre nødder. Prøv f.eks. med usaltede pistacienødder eller hasselnødder.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

SÅDAN LAVER DU DE BEDSTE BRUNKAGER

Brunkager skal være tynde og sprøde og smage dejligt krydret af jul. Med denne nemme opskrift er du sikret julens bedste brunkager! Herunder har vi samlet svarene på alle de spørgsmål, du måtte have om brunkager, så du kan blive verdensmester i brunkagebagning.

Hvad er potaske?

Potaske er et hævemiddel, der gør småkager sprøde og brune. Det består af det kemiske stof kaliumcarbonat, som gør, at der dannes små bobler af kuldioxid i dejen, når småkagerne bages. Potaske er mere basisk end bagepulver og natron, og derfor bruger man potasken frem for andre hævemidler. 

Brunkager uden potaske

Har du glemt at købe potaske, kan du dog godt nå i mål med et fint resultat. Vi anbefaler, hvis du ikke har potaske, at du erstatter det med natron. Natron kan ikke gøre dine brunkager helt ligeså sprøde. Hvis du bager brunkager uden potaske, ved du nu, hvorfor de måske ikke bliver helt så sprøde. Men smagen skal nok sidde lige i skabet alligevel.

Hvorfor bliver brunkager brune?

Udover at være et hævemiddel er potaske også med til at fremme bruningsprocessen i småkagerne. Sukker og sirup karamelliserer under bagningen, hvilket giver småkagerne den klassiske brune farve. Under bagningen sker der også en Maillardreaktion, som vi også kender fra stegning af kød, der får den velkendte stegeskorpe. Maillardreaktionen er både med til at give god smag samt fremstille bruningsprodukter.

Se også: Flere opskrifter på julesmåkager 

Skal man bruge brunt bagepulver i brunkager?

Du skal bruge potaske og ikke bagepulver i brunkager. Så får du den rigtige sprødhed, farve og smag. Brunt bagepulver er både et hævemiddel og en krydderiblanding bestående af kanel, ingefær, nelliker og allehånde, og ikke alle disse krydderier hører sig til i brunkager.

Hvis du er glad for mandler, kan du pynte med større stykker mandler på dine brunkager. Det giver et fint udtryk til dine julesmåkager. Foto: Colombus Leth

Hvad er der i brunkagekrydderi?

Du kan købe en færdigblanding af krydderier til brunkager, der hedder brunkagekrydderi. Blandingen består af stødt kanel, stødt nellike, stødt ingefær og pulveriseret appelsinskal. I denne opskrift skal der blot kanel og nelliker i, så nøjes med at købe disse to krydderier, og så har du til mange småkager.

Hvorfor skal brunkagedej hvile?

I opskriften på brunkager skal dejen hvile på køl i 10-12 timer eller natten over. Har du travlt kan du sagtens nøjes med at lade dejen hvile ½ time, evt. i fryseren. Den eneste grund til, at dejen skal hvile er, at den så bliver nemmere at arbejde med. Brunkager skal nemlig gerne skæres helt tyndt, og det er lettere, når smørret i dejen bliver hårdt.

Hvorfor bliver mine brunkager hårde?

Hvis dine brunkager bliver for hårde, kan der være to ting galt. Enten har du varmet blandingen af sukker, smør og sirup for meget, hvilket giver en nærmest karamelagtig masse. Det er vigtigt, at sukker, smør og sirup kun lige smelter. Derudover kan du også have brugt for meget potaske. Under alle omstændigheder er du nødt til at starte forfra.

Hvorfor bliver mine brunkager bløde?

Der kan være flere årsager til, at dine brunkager bliver bløde. For det første skal du sørge for at bage dem ved almindelig under- og overvarme. Med varmluft risikerer du, at sukkeret i brunkagerne ikke karamelliserer på samme måde, og så bliver de ikke sprøde.

Når brunkager er færdigbagte, skal du lade dem køle af på en rist, så de ikke suger fugt fra bagepapiret. Bagefter lægger du dem i en lufttætbeholder – læg evt. en sukkerknald eller skive brød i beholderen, som kan suge overskydende fugt.

Er dine småkager allerede blevet bløde, kan du bage dem et par minutter i ovnen igen. Så skulle de gerne få deres sprødhed tilbage!


Måske du også kan li'