Klassisk moussaka med græsk salat
6. juli 2018
af
Emma Martiny.
Foto: Nina Malling, Skovdal Nordic
Moussaka er et lækkert græsk alternativ til den populære italienske lasagne. I den klassiske opskrift er der både lam, aubergine, ostesauce og masser af krydderier. Servér med græsk salat.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°. Pil og hak løg og hvidløg. Svits dem i olie i en gryde, til de er klare. Tilsæt lammekød og krydderier, og brun kødet.
Tilsæt tomatpuré og rødvin, og krydr med salt og peber. Lad kødsaucen simre under låg.
Skær auberginer i 1 cm tykke skiver på langs, og fordel dem på bageplader beklædt med bagepapir.
Pensl skiverne med olie, drys med salt, og bag dem i ovnen i 10 minutter, til de er let gyldne og møre.
Smelt smør i en gryde, og pisk mel i. Rør mælk i lidt ad gangen, til saucen er jævn og cremet.
Tilsæt friskrevet parmesan, muskatnød, salt og peber, og rør i saucen, til osten er smeltet. Tag gryden af varmen, og lad saucen køle lidt af, inden æggene piskes i.
Saml moussakaen i et ovnfast fad. Start med et lag kødsauce, dernæst et lag aubergineskiver og bechamelsauce, og gentag, til saucen er brugt op.
Sæt fadet i ovnen i 45 minutter.
Skyl rucola, og dryp olie og balsamico over. Kværn salt og peber over, og top med oliven og smuldret feta. Servér til musakaen sammen med groft brød.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Nem opskrift op klassisk græsk salat
Powered by Froala Editor