Klassisk focaccia med rosmarin og flagesalt
30. juli 2020
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Stine Christiansen
Det italienske focaccia er blødt og luftigt og smager skønt som tilbehør til grillmad, suppe og pastaretter.
Bemærk
Hævetid: I alt 2 timer
Ingredienser
Udstyr
1 bradepande, 20 x 30 cm
Sådan gør du
Hæld vandet i en røreskål, og opløs gæren heri. Rør 2 spsk. olie, honning og salt i vandet. Tilsæt de to slags mel, og rør dejen sammen, til den er ensartet. Lad dejen hæve lunt under et fugtigt viskestykke i 45 minutter.
Træk op i dejen med en gaffel eller grydeske, og slip den igen, så du strækker dejen godt igennem. Gentag 8 gange, og lad dejen hæve i yderligere 45 minutter.
Læg bagepapir i bradepanden. Hæld 2 spsk. olivenolie ud på bagepapiret, og pensl det ud i et jævnt lag. Hæld dejen ned i bradepanden, og træk i hjørnerne, så dejen fylder hele bradepanden. Lad dejen hæve i bradepanden i 30 minutter.
Tænd ovnen på 230ﹾ varmluft. Pluk rosmarinkvistene i mindre stykker, og drys dem ud over dejen. Hæld 2 spsk. vand over dejen sammen med 2 spsk. olivenolie. Tryk ned i dejen med fingerspidserne, så der dannes masser af dybe huller med olie. Drys med flagesalt.
Bag brødet i ovnen i ca. 15 minutter, til overfladen er mørk og sprød. Pensl brødet med 1 spsk. olivenolie, lige når det kommer ud af ovnen. Afkøl på en rist.
Tip!
Brødet er bagt med manitoba-hvedemel, som er en kraftig meltype med et højt glutenindhold, der sikrer et luftigt og mere elastisk brød. Du kan sagtens skifte melet ud med pizzamel (tipo 00) eller almindeligt hvedemel, hvis du ønsker det.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk