Kirsebærsovs
Der bliver ingen jul, hvis der ikke er kirsebærsauce til risalamanden. Nogle serverer den kold og andre lun, men uanset hvad så smager den bedst hjemmelavet!
(9)
Ingredienser
Sådan gør du
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Tips til hjemmelavet kirsebærsovs
Supermarkederne bugner af tilbud på kirsebærsovs til risalamande op til jul, og det kan være fristende bare at købe den færdiglavet. Saucen smager bare meget bedre hjemmelavet!
Heldigvis kræver kirsebærsovsen hverken mange ingredienser eller køkkenredskaber. Alligevel kan saucen skabe frustration i mange køkkener. Det er altafgørende for et godt resultat, hvilken jævning du bruger, og hvor længe saucen får lov at koge. Her får du de bedste tips og tricks til julens bedste kirsebærsauce.
Brug majsstivelse til jævning
Man kan jævne en kirsebærsovs med kartoffelmel, majsstivelse eller hvedemel. Det sikreste og bedste er majsstivelse. Rør stivelsen ud i koldt vand, til der ikke er flere klumper, og rør så majsstivelsen i kirsebærrene lidt ad gangen, til saucen har den rette konsistens.
Undgå kartoffelmel
Bruger man kartoffelmel, får man ganske vist den flotteste og mest klare kirsebærsovs, men saucen kikser nemt. Kirsebærsaucen må nemlig absolut ikke koge, efter jævningen er kommet i. Gør den det, bliver saucen lang og slimet.
Det skyldes, at kartoffelmel forklistrer, fordi det er ren kartoffelstivelse – dvs. kartoffelmel opsuger den maksimale mængde vand allerede ved 65°. Forklistret stivelse går nemt i stykker ved kogning, og så bliver saucen lang.
Hvedemel kan give en melet smag
Bruger du hvedemel til at jævne kirsebærsovsen, skal saucen – ligesom i en almindelig sauce lavet med meljævning – koges godt igennem. Ellers risikerer du, at den smager af mel, og det skal den ikke. Ulempen ved at koge saucen igennem er dog, at kirsebærrene koges ud og bliver smattede.
Hvilke kirsebær skal jeg bruge?
Det er ikke ligefrem, fordi kirsebær er i sæson i december, så derfor er fryseren din bedste ven! Har du selv frosset sensommerens bær ned, kan du bruge dem, ellers kan du være heldig at finde dem på frost i supermarkedet. Kan du ikke finde frosne kirsebær, kan du bruge Amarena-kirsebær eller andre dessert-kirsebær uden sten.
Kirsebærsovs med Amarena-kirsebær
Bruger du Amarena-kirsebær, kan du undlade vanilje og sukker, da bærrene er søde nok i sig selv. Du skal blot varme kirsebærrene og saucen op i en gryde, blande majsstivelse og vand, og hælde blandingen i lidt ad gangen, til saucen tykner.