Kiksekage med mørk chokolade

24. marts 2022 af .

Foto: Betina Hastoft

Glem alt om fedtet palmin og kakaopulver. En rigtig kiksekage skal laves af ægte smør og god mørk chokolade.

Bemærk
Hviletid på køl: 1 dag.

Ingredienser

Udstyr

en aflang bageform, der rummer 1 l

Sådan gør du

Smelt smørret ved svag varme i en gryde. Hak chokoladen groft. Tag gryden fra varmen, og rør chokoladen i smørret. Rør, til chokoladen er helt smeltet.
Rør flormelis og æggeblommer i chokoladen, så du får en blank og glat masse.
Beklæd bageformen med husholdningsfilm. Fordel et tyndt lag chokolademasse i bunden af formen. Læg et lag vaniljekiks ovenpå og derefter endnu et tyndt lag chokolade.
Fortsæt på denne måde, til al chokoladen er brugt, og sørg for, at der afsluttes med et lag chokolade. Stil kagen tildækket i køleskabet til næste dag.
Tag kiksekagen ud af køleskabet, 15 minutter før den skal serveres. Så er den let at skære i flotte skiver.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Opskrift på kiksekage

Kiksekage er en dejlig barndomsklassiker, der aldrig går af mode. En klassisk kiksekage består helt enkelt af sprøde vaniljekiks lagt i lag med en cremet chokolademasse. Kiksekage skal ikke bages i ovnen, men blot sættes på køl til næste dag. Det er derfor en supernem kage at servere for gæster, da den kan laves klar dagen i forvejen.

Kiksekage samles i en almindelig brødform. Beklæd brødformen med husholdningsfilm, og smør et tyndt lag chokoladeblanding i bunden af formen. Læg et lag vaniljekiks ovenpå. Smør så endnu et lag chokolade på efterfulgt af kiks, og fortsæt herefter på samme måde, til der er 3-4 lag kiks, afhængig af størrelsen på din form. Slut af med et lag chokolade. 


Kiksekage uden palmin 

Tidligere blev kiksekage altid lavet med palmin (kokosfedt) og kakao. I denne opskrift bruger vi smør og chokolade i stedet, det giver en dejlig intens chokoladesmag og en lækker konsistens.

Kiksekage med kondenseret mælk 

Kiksekage kan også laves med kondenseret mælk. Smelt blot chokolade, smør og kondenseret mælk sammen ved middel varme, og rør blandingen godt sammen. Så er den klar til at blive lagt sammen med kiksene. Se opskriften på kiksekage med kondenseret mælk her!

Kiksekage med hjemmebagte kiks 

Skal din kiksekage være ekstra luksuriøs, kan du bage dine egne vaniljekiks. Bag dem i ovnen i ca. 12 minutter, til de er let gyldne. Se opskriften på hjemmelavede vaniljekiks her!

Flere tips til kiksekage

  • Både mørk chokolade og mælkechokolade egner sig godt til kiksekage.
  • Kiksekage skal stå på køl i mindst 6 timer inden servering, men gerne natten over, så du er sikker på, den er skærefast.
  • Tag kiksekagen ud fra køl ca. 15 minutter før servering.
  • Pynt kiksekagen med friske bær, honningristede nødder eller høvlet chokolade.
  • Smag evt. chokolademassen til med kaffe, likør eller appelsinsaft.

Kiksekage kan hurtigt blive en tung sag, hvis lagene med chokolade bliver for tykke. Sørg derfor for rigelig med kikselag og tynde lag af chokolademasse. Det giver den bedste kombination. 

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar