Kartoffeltvistere med persille- og hvidløgssmør
28. juli 2021
af
Line Holt Nielsen.
Foto: Betina Hastoft
Tornadokartoflerne her er en slags opgraderede hasselbackkartofler. Der er masser af overflade til at tage imod krydderier og smør, så kartoflerne bliver sprøde udenpå og bløde indeni.
Bemærk
Vil du undgå sorte træspyd, så læg dem i blød i koldt vand i 10-20 minutter, før du sætter kartoflerne på.
Ingredienser
Udstyr
10 træ- eller grillspyd
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200° varmluft. Skrub kartoflerne godt, og dup dem tørre i et rent viskestykke. Pil og pres hvidløg. Skyl persillen, og hak den fint. Smelt smør, og rør presset hvidløg, persille og salt i.
Sæt kartoflerne på hver sit træspyd. Skær dem ud som en ca. 2 mm bred spiral, helt ind til spyddet, fra den ene ende til den anden. Hiv kartoffelstykkerne blidt fra hinanden, så der kommer lidt luft imellem dem.
Placer spyddene, så de hviler på kanterne af et ovnfast fad, og kartoflerne svæver over midten. På den måde er det nemmere at krydre hele kartoflen hele vejen rundt, og luften omkring kartoflerne gør dem ekstra sprøde under bagningen.
Pensl kartoflerne med persille-hvidløgssmør. Sørg for, at den kommer godt ned i rillerne. Bag kartoflerne møre og gyldne i ovnen i 25-30 minutter. Vend dem evt., når halvdelen af bagetiden er gået.
Brun kyllingerne i olivenolie på en pande ved høj varme 1-2 minutter på hver side, og steg dem færdige ved middel varme i 7-10 minutter. Krydr med salt og peber.
Tip!
Prøv også at krydre med f.eks. paprika eller basilikum, eller drys lidt revet parmesan over kartoflerne, når halvdelen af ovntiden er gået.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk