Kartoffelroulade

19. juli 2023 af .

Foto: Betina Hastoft

Roulade hører sig ikke kun til i det søde køkken! Bag en bund af kartoffel i ovnen, og rul den sammen med en creme af friskost, spinat og tomat, så har du en lækker kartoffelroulade til frokostbordet.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 175°. Skræl og riv kartoflerne groft. Pisk ægget i en skål. Pres væden fra de revne kartofler, og bland dem med det sammenpiskede æg og revet mozzarella.
Krydr med salt og peber, og bred kartoffelblandingen ud i en størrelse på ca. 20 x 30 cm på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag kartoffelbunden i ovnen i ca. 25 minutter, til den er let gylden. Vend kartoffelbunden over på et nyt stykke bagepapir, og træk det gamle af.
Skyl spinaten, og damp den i en gryde, til den falder sammen. Afdryp. Skyl tomaterne, og skær dem i små tern. Rør spinaten sammen med friskost og tomat i en skål, og smag til med salt og peber.
Smør spinatfyldet på kartoffelbunden, og rul den stramt sammen på den lange led. Lad kartoffelrouladen hvile lidt, og skær den ud i ca. 3 cm tykke skiver.
Nyd rouladeskiverne kolde, eller varm dem evt. kort i ovnen før servering. Pynt evt. med ærteskud eller feldsalat.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar