Kartoffelpizza med cremefraiche, rosmarin og rødløg
22. marts 2021
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Brug tortillapandekager som pizzabunde i stedet for at lave dejen selv. Så er der hurtigt pizza til hele familien.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200° varmluft, og lad 2 bageplader blive varme i ovnen.
Fordel tortillaerne på 2 stykker bagepapir. Smør cremefraiche på tortillaerne, krydr med salt og peber, og drys med halvdelen af den revne mozzarella.
Skyl kartoflerne, pil rødløgene, og skær begge dele i tynde skiver, f.eks. på et mandolinjern. Fordel kartofler og rødløg på pizzaerne, og drys med rosmarin (gem lidt til pynt) og resten af osten. Dryp en smule olie over hver pizza, og krydr med flagesalt.
Træk bagepapiret med tortillapizzaerne over på de varme bageplader, og bag dem i ovnen i 8-10 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Pynt pizzaerne med skyllet og afdryppet rucola og høvlet parmesan. Servér straks.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Opskrift på lækker kartoffelpizza