Karrysild

21. december 2022 af .

Foto: Line Falck

Karrysild hører enhver julefrokost til! De tager næsten ingen tid at få klar og smager så meget bedre end dem, du kan købe på glas.

Bemærk
Der er stor forskel på kvaliteten, når du køber marinerede sild i glas. Gå efter sild, som bærer betegnelsen ”gammeldags modnede” – så får du rigtige saltede og marinerede spegesild, som har været lang tid undervejs, og som derfor har udviklet en mere interessant og kompleks smag end de moderne syremodnede sild. Syremodnede sild – som er dem, man oftest får serveret – har en blødere, lidt melet konsistens og ikke nær så meget smag. Til gengæld er de syremodnede sild en hel del billigere.

Ingredienser

Sådan gør du

Hak pickles fint med en kokkekniv. Rør mayonnaise sammen med karry, cremefraiche, de finthakkede pickles og et par spiseskeer af lagen fra sildene.
Skær sildefileterne i pæne stykker med en skrå vinkel. Pil løget, og hak det fint. Skyl æblet, og skær det i små tern.
Vend sild, løg og æbletern i karrydressingen, og smag til med salt og peber.
Kog æggene i en gryde med vand i ca. 8 minutter, til de er hårdkogte. Lad æggene køle af, og pil skallen af dem.
Anret karrysild på rugbrød, og pynt med hårdkogte æg skåret i kvarte, finthakket purløg og friskkværnet peber.

Tip!

Hvis du har lyst til at prøve en mere eksotisk variant af den klassiske karrysild, kan du skifte æblet ud med en passende mængde frisk ananas. Det giver både friskhed og sødme til retten.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Karrysild – god til alle årets frokoster

Karrysilden hører til på bordet til både jul, påske og pinse, og det smager altså bare bedre, når du laver det selv. Derfor er det heldigt, at det slet ikke er så svært at smække sammen, lige inden gæsterne ringer på døren. Hvis du virkelig skal imponere, kan du servere sammen med en skive friskbagt rugbrød og et hårdkogt æg, for at smagsoplevelsen bevæger sig helt op i toppen af skalaen. Velbekomme!

Hvilke ingredienser er der i karrysild?

Den karrysild, du kan købe på glas i supermarkedet, indeholder typisk sild, karrydressing, syltede agurker og løg. I de hjemmelavede af slagsen tilføjer man ofte æbletern for at give et friskt pust til karrysmagen. Ved servering kan du pifte sildemaden op med et hårdkogt æg og pynte med dild, kapers, purløg eller karse. Nogle serverer også med rå løgringe på toppen. Se her, hvordan du laver dem:

Hvor stammer karrysild fra?

Blandingskrydderiet karry stammer fra Indien, og blev introduceret i det danske køkken for første gang i Madam Mangors ”Kogebog for Smaa Huusholdninger” fra 1837. Herfra kom karrysilden til verden og har været serveret på de danske middagsborde lige siden.  

Se også: Inspiration til julefrokost menuen

Hvilke sild er bedst at bruge?

Det er naturligvis op til dig, hvilken slags sild, du foretrækker, men der er stor forskel på smagen alt afhængig af, om du vælger gammeldags modnede sild eller dem, der er modnet hurtigt i eddike. 

De gammeldags modnede sild lægges hele i en tønde uden hoved sammen med salt og krydderier i seks til tolv måneder. I manges optik giver denne type modning den mest dybe og afrundede smag. 

Eddikemodning er derimod en langt hurtigere modningsproces – faktisk tager det kun et par uger, fra silden lægges i en eddikelage, til den er klar til middagsbordet. Derfor er prisen også en del lavere end de gammeldags modnede sild. Det vil typisk være de eddikemodnede sild, du finder i supermarkedet. 

Kan man spise sild hver dag?

Hvor ofte du kan spise sild afhænger af mængden, du får. Ifølge de officielle kostråd skal du have 200 gram fed fisk om ugen, og som en tommelfingerregel svarer det til omkring seks rugbrødsmadder med sild. 

Kan man spise skindet på en sild?

Det er helt op til dig, om du vil spise silden med eller uden skind. Mange foretrækker silden uden, men skindet kan faktisk sagtens spises.

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar