Karbonader

Kalder du dem karbonader eller krebinetter? Uanset hvad er det klassisk hverdagsmad, som de fleste kan lide. Her serveres de med kartofler og grøntsagsstuvning.

Karbonader
0-30 min.

(8)

February 1, 2022 af Camilla Zarah LawesFoto: wichmann + bendtsen photography

Ingredienser

personer

Sådan gør du

Tip!

Når du skal bruge bouillon, kan du lave den enten af bouillonterninger eller af koncentreret fond fra flaske.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Værd at vide om karbonader og krebinetter

Hvad er det nu lige, forskellen på karbonader og krebinetter er? Og hvilket kød skal de laves af? Herunder har vi samlet al den viden, du skal bruge for at lave gode gammeldags karbonader, som mormor lavede dem.

Hvad er forskellen på karbonader og krebinetter?

I dag er karbonader og krebinetter det samme. Det er lidt forskelligt, hvad du kalder den panerede frikadelle, alt efter hvor i landet du er fra. I Jylland og på Fyn hedder det en karbonade, imens det kaldes en krebinet på Sjælland.

Oprindeligt stammer karbonader fra Italien, hvor de blev lavet udelukkende af svinekød. Krebinetterne stammer derimod fra Frankrig, hvor de blev lavet af alt muligt forskelligt hakket kød og pakket ind i et net af fedt eller tarm – ligesom pølseskind, blot med huller i. Med tiden er karbonader og krebinetter smeltet sammen til én ret herhjemme, hvor vi former hakket svin og kalv til en bøf, panerer det i æg og mel eller rasp og steger det i masser af smør og olie. 

Krebinetter kød

Du kan lave karbonader og krebinetter af udelukkende svinekød eller bruge en blanding af svin og kalv, som i opskriften her. I modsætning til frikadeller skal kødet ikke røres sammen til en fars, men blot formes til bøffer.

Karbonader i ovn

Vil du hellere stege dine karbonader eller krebinetter i ovnen, kan du sagtens det. Vi anbefaler, at du steger dem i smør og olie på panden først, så de får en gylden og lækker overflade. Efter bruningen kan du lægge dem i et fad og give dem ca. 15 minutter ved 200°. Vil du spare på fedtstoffet, kan du godt sætte dem direkte i ovnen i ca. 25 minutter – de kan godt blive lidt blege og tørre i overfladen, men de smager stadig dejligt.

Karbonader tilbehør

Karbonader og krebinetter er en gammeldags ret, som traditionelt serveres med kogte kartofler og stuvede grøntsager. Ovenover kan du se den klassisk opskrift på både karbonader og tilbehør. Vil du peppe tilbehøret lidt op, kan du servere ovnkartofler og en god salat til kødet. Du kan også servere pasta eller ris, evt. med en krydret karrysovs til. Ja, faktisk kan du servere lige, hvad du vil til krebinetterne!

Krebinetter sovs

Her i opskriften fungerer de stuvede grøntsager som sovs til karbonaderne. Laver du en anden form for tilbehør, men ønsker stadig en sovs, kan du sagtens lave en hvid, opbagt sovs. Smelt en god klat smør i en gryde, og pisk 1-2 spsk. mel i, når smørret er smeltet. Hæld 4-5 dl mælk i, og kog sovsen op. Smag til med salt og peber. Du kan også servere andre sovse til krebinetterne. Prøv f.eks. med bearnaisesauce, whiskeysauce eller persillesovs.

Luksus karbonader

Skal de gammeldags karbonader og krebinetter have en opgradering? Så kan du komme lidt ost i midten, som smelter, når kødet bliver stegt. Det smager fantastisk!

Karbonader med grøntsager

Selvom kødet til karbonader og krebinetter ikke skal røres til en fars, kan du sagtens tilsætte revet grønt. Prøv f.eks. med revne gulerødder, squash eller lignende. Tilsæt evt. et æg, hvis kødet ikke vil hænge sammen.

Krebinetter med panko

Her i opskriften paneres krebinetterne i æg og rasp, men du kan også godt bruge panko. Panko er en aisiatisk udgave af den klassiske rasp, hvor kornene er lidt større, så paneringen bliver tykkere og lidt mere grov.

Kan man fryse panerede karbonader?

Du kan sagtens fryse karbonader. De smager bedst frisklavede, men har du et par stykker tilovers, kan de fryses ned til en anden god gang. Når du tager dem op, kan du lune dem i ovnen inden servering.

Powered by Froala Editor

Måske du også kan li'