Karameltærte med chokolade og valnødder
14. januar 2019
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Karameltærten er sød og intens i smagen og laves helt uden brug af ovn. Skær tærten i tynde skiver, når den er helt kold, og servér den med en kop stærk kaffe eller sort te til.
Bemærk
Afkøling: I alt 2½ time.
Ingredienser
Sådan gør du
Smør tærteformen med lidt smør. Knus kiksene fint i en foodprocessor eller minihakker. Smelt ⅓ af smørret, og rør det sammen med de knuste kiks. Pres kikseblandingen ud i bunden af tærteformen, og glat overfladen med bagsiden af en ske.
Sæt tærtebunden på køl i mindst ½ time.
Kom resten af smørret og brun farin i en tykbundet gryde, og varm det langsomt op, til sukkeret er helt opløst. Tilsæt kondenseret mælk, og bring det langsomt i kog under jævn omrøring. Kog i 2-3 minutter, til det ligner gylden karamel.
Hæld karamelfyldet oven på tærtebunden, drys med flagesalt, og sæt tærten på køl i mindst 1 time.
Smelt chokoladen over vandbad, og dekorer tærten med den smeltede chokolade i et tæt zigzagmønster. Drys med grofthakkede valnødder, før chokoladen størkner.
Sæt tærten på køl igen i mindst 1 time inden servering, og servér helt kold.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk