Kanelsnurrer i fad med flødeostglasur
2. december 2019
af
Emma Martiny.
Foto: Winnie Methmann
Det her syn er præcis, hvad man har lyst til at se en mørk og våd efterårseftermiddag! De lækre kanelsnurrer er bagt i et ovnfad og samlet til en lækker og saftig snurre-kage, der er let at dele, og som ser flot ud, når den er pyntet med cremet flødeostglasur.
Bemærk
Hævetid: I alt 3½-5 timer
Ingredienser
Udstyr
Ovnfast fad, 25 x 35 cm
Sådan gør du
Hæld mælk i en stor skål, og rør gæren ud heri. Rør æg, rørsukker, kardemomme og salt i, og tilsæt melet lidt ad gangen. Ælt dejen grundigt i ca. 10 minutter, gerne på røremaskine, til den er helt glat og skinnende.
Skær smørret i små tern, og ælt dem ind i dejen.
Lad dejen hæve i skålen under et rent, fugtigt viskestykke et lunt sted i 2 timer.
Rør kanel, sukker og blødt smør sammen i en skål.
Vend dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud med en kagerulle til et rektangel på 40 x 50 cm. Smør remoncen ud på rektanglen. Fold ⅓ af dejen ind mod midten, og læg den anden ⅓ over, så dejen ligger i 3 lag. Skær dejen i strimler (på den lange led) på ca. 1½ cm. Tag fat i hver strimmel med den ene hånd, og sno dejen rundt om hånden med den anden hånd, så du får en snurre. Fastgør enderne på strimlen under snurren.
Beklæd et ovnfast fad på 25 x 35 cm med bagepapir. Fordel snurrerne i fadet, så der er ca. 1½ cm mellemrum mellem dem. Lad kanelsnurrerne hæve til dobbelt størrelse i 1½-3 timer.
Forvarm ovnen til 225° varmluft, og bag snurrerne i ovnen i 15 minutter, til de er flot gyldne.
Pisk blødt smør sammen med flormelis og vaniljepulver. Tilsæt ahornsirup og flødeost, og pisk igen, til du får en jævn glasur.
Fordel glasuren over kanelsnurrerne i fadet inden servering – gerne mens de stadig er lune.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Opskrift på klassiske kanelsnurrer