Kanelsnegle med sorte bønner i fad

11. april 2022 af .

Foto: Peter Kam

Du må endelig ikke blive forskrækket, når du kigger på ingredienslisten til disse saftige kanelsnegle. Ja, der er sorte bønner i dejen. Men nej, du kan slet ikke smage det. Til gengæld bliver du lidt mere mæt, så du kan springe eftermiddagens gulerodsstænger og rugbrødsmadder over og udelukkende holde dig til de søde sager!

Bemærk
Hævetid: I alt 2 timer.

Ingredienser

Sådan gør du

Smuldr gæren i en skål.
Hæld vandet fra bønnerne, og hæld dem i en sigte. Skyl dem, og lad dem dryppe af. Blend 2 dl mælk med bønnerne i en blender.
Hæld resten af mælken i skålen, og rør rundt, indtil gæren er opløst. Tilsæt blandingen med bønner og mælk.
Hæld mel, salt, sukker, kardemomme og æg i dejen. Ælt den sammen på en røremaskine i 10 minutter.
Skær smørret i tern, og tilsæt det lidt ad gangen. Ælt dejen i yderligere 5 minutter. Tilsæt lidt ekstra mel, hvis dejen er meget klistret. Lad dejen hæve tildækket i 1 time.
Rør smør, brun farin og kanel sammen i en skål. Rul dejen ud til en aflang firkant på et meldrysset bord med en kagerulle. Smør dejen med remonce.
Rul dejen sammen som en roulade. Skær 2 cm tykke skiver af rouladen, og placér dem ved siden af hinanden i en ovnform med bagepapir. Lad sneglene hæve overdækket i 1 time.
Tænd ovnen på 200°. Bag kanelsneglene i ovnen i 20-22 minutter. Afkøl. Rør flormelis og vand sammen til en glasur, og fordel den over kanelsneglene.

Tip!

Du kan også placere kanelsneglene hver for sig på en bageplade med bagepapir, hvis du ikke spiser alle og gerne vil fryse nogle ned. I så fald skal kanelsneglene bage 12-15 minutter.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar