Kanelkrydret andebryst med hasselbackkartofler
1. marts 2021
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Andebrysterne får ekstra smag af jul med en skøn kanelmarinade, der samtidig mørner kødet.
Bemærk
Marinering: 1 time
Ingredienser
Sådan gør du
Rør olie, honning, kanel og salt sammen i en skål.
Rids skindet på andebrysterne med en skarp kniv uden at skære helt ned i selve kødet. Pensl kanelmarinaden på andebrysterne, og lad dem marinere på køl i 1 time.
Tænd ovnen på 200°.
Skrub kartoflerne, og skær mange dybe ridser i dem med en kniv. Smelt smørret i en gryde. Pensl kartoflerne med halvdelen af det smeltede smør, og krydr med rosmarin, salt og peber.
Bag kartoflerne i ovnen i 1 time, til de er gyldne og møre. Pensl dem med resten af det smeltede smør, når halvdelen af bagetiden er gået.
Steg andebrysterne på en pande i 3-4 minutter på hver side, til skindet er let gyldent. Læg de brunede andebryster i et lille ovnfad, og sæt dem ind i ovnen ved siden af kartoflerne i 10-15 minutter, til kødet er let rosa. Tag andebrysterne ud, og lad dem hvile i 5 minutter før servering.
Skyl og tør rucolasalaten. Skræl appelsinerne, kassér de hvide hinder, og skær appelsinkødet i skiver. Pil rødløget, og skær det i tynde skiver.
Rør olie, eddike, sennep og honning sammen i en skål, og krydr dressingen med salt og peber. Vend dressingen sammen med rucola, appelsin og rødløg. Anret salaten i en skål, og drys med grofthakkede pekannødder.
Skær andebrysterne i tynde skiver, og servér dem med hasselbackkartofler og appelsinsalat.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk