Kammusling med fennikel og ristet rugbrød
18. juli 2019
af
Camilla Zarah Lawes.
Foto: John Bendtsen, wichmann+bendtsen photography
Kammusling smager skønt i kombination med fennikel og ristet rugbrødsdrys. Kammuslinger i skal bestiller du hos fiskehandleren. Kan du ikke få dem i skal, kan de tilberedes i en alubakke.
Ingredienser
Sådan gør du
Rist rugbrødet helt sprødt, og lad det tørre på en rist.
Knus det til smulder med en kagerulle, og krydr med salt.
Rens kammuslingerne ved at løsne dem fra skallen og fjerne rognen, så de er helt rene. Rengør skallerne.
Dryp skallerne med lidt olie, læg kammuslingerne tilbage i skallerne, dryp igen med olie, og krydr med salt og peber. Hak estragonen, og drys den på. Grill kammuslingerne i 7-10 minutter.
Skær fenniklen på langs i helt fine skiver med et mandolinjern. Læg dem i en skål med koldt vand, og lad dem stå i 4 minutter, så krøller de fint.
Dryp af, dup tør, og vend dem med lidt olivenolie. Pres limesaft udover, og drys med salt og peber.
Servér med ristet rugbrødsdrys, evt. i en skål for sig.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk