Kalkunkødboller med couscoussalat og tahindressing
19. april 2021
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Smagen af "1001 nat" gemmer sig i denne ret fyldt med friske krydderurter, granatæblekerner og pistacienødder.
Ingredienser
Sådan gør du
Rør det hakkede kalkunkød sammen med skyllede og finthakkede skalotteløg, chilisauce, æg og rasp. Krydr godt med salt og peber. Form farsen til 25 små kødboller.
Steg kødbollerne på en pande med olie i ca. 10 minutter, til de er gyldne og gennemstegte.
Tilbered couscoussen efter anvisningen på emballagen. Rør couscoussen løs med en gaffel. Tilsæt olie, fintrevet citronskal, finthakket persille og salt, og rør det sammen.
Skyl og hak dilden groft. Halvér granatæblet, og bank kernerne ud. Kassér de hvide hinder. Hak pistacienødderne groft.
Rør yoghurt, tahin, citronsaft og honning sammen, og smag til med salt.
Anret couscoussen på et serveringsfad, og fordel kødbollerne oven på. Dryp lidt tahindressing over, og drys med dild, granatæblekerner og pistacienødder. Servér med resten af dressingen i en skål.<br />
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk