Kåldolmere med spidskål
I disse gode kåldolmere med rød spidskål er det traditionelle kødfyld skiftet ud med en frisk og cremet osteblanding.

0-30 min.
(1)
31. maj 2018 af Camilla Zarah LawesFoto: Columbus Leth
Ingredienser
personer
- røde spidskål
- ½
- usprøjtet limefrugter
- 1
- ricotta
- 250 g
- feta
- 100 g
- salt
- peber
- parmaskinke
- 16 skiver
- hønsebouillon
- 5 dl
Sprød salat
- røde spidskål
- ½
- limefrugter
- 1
- olivenolie
- ½ dl
- salt
- peber
- peberfrugter
- 1
- bredbladet persille
- 1 håndfulde
Til servering
- rugbrød
- 4 skiver
Sådan gør du
Pluk pæne blade af spidskålen – du skal bruge lige så mange blade som skiver parmaskinke.
Skyl dem, og kog dem i 2 minutter i saltet vand i en stor sauterepande. Lad dem dryppe af på et viskestykke.
Tænd ovnen på 180°. Riv skallen af limefrugten. Rør ricotta sammen med feta, limeskal, salt og peber.
Læg 1 stykke skinke på hvert kålblad, og fordel ricottablandingen ovenpå. Fold kålen sammen, og bind kødsnor omkring.
Læg kåldolmerne i et ovnfast fad beklædt med bagepapir, og hæld bouillon over. Bag dem i ovnen i 15 minutter.
Sprød salat
Snit spidskålen helt fint, og pres saften af limefrugten. Vend spidskål med olie, limesaft, salt og peber.
Rens peberfrugten, og skær den i tern. Bland den i salaten sammen med plukket persille. Servér med ristet rugbrød.
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Vælg det ønskede antal stjerner