Kåldolmere med oksekød, svampe og sellerimos
3. december 2019
af
Emma Martiny.
Foto: Winnie Methmann
Kåldolmere er vaskeægte mormormad, der fortjener en renæssance.
Ingredienser
Sådan gør du
Rens kejserhattene, og skær dem i skiver. Steg skiverne i smør på en pande, til de er gyldne.
Bland de stegte svampe med hakket oksekød, salt, peber, æg, mælk og rasp i en skål. Pil og hak løg, og pil og pres hvidløg. Rør det hele sammen til en fars. Stil skålen på køl i 30 minutter.
Tænd ovnen på 200°. Bring bouillon i kog i en stor gryde. Del savojkålen i 10 flotte blade. Skyl og tør dem. Damp kålbladene i 3 minutter i bouillonen, så bladene bliver bløde. Læg dem på et rent viskestykke, og dup dem tørre. Gem bouillonen i gryden.
Fordel farsen på de 10 kålblade, og pak dem stramt ind. Snør evt. kåldolmerne sammen med bomuldssnor. Fordel dem i et ovnfast fad, og hæld 3 dl bouillon samt 1 dl fløde i bunden af fadet.
Sæt fadet i ovnen i 30 minutter, til dolmerne er gennemstegte. Hæld lidt mere bouillon i fadet løbende, hvis saucen i bunden af fadet fordamper.
Skyl og rengør knoldsellerien grundigt uden at skære for meget af skrællen. Skær sellerien i små tern. Kog dem i en gryde i ca. 15 minutter, til de er helt møre. Sigt kogevandet fra. Mos selleriternene med smør og fløde med en kartoffelmoser eller en elpisker. Smag til med salt og peber.
Servér kåldolmerne og sauce med sellerimos, og pynt med persille inden servering.
Tip!
Hvis du ikke kan finde kejserhatte, kan du sagtens erstatte dem med andre typer svampe.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Vores bedste opskrift på kåldolmere!