Kakaosmåkager med hvid chokoladeganache
8. november 2022
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
De florlette kakaosmåkager får selskab af hvid chokoladeganache, som tilsammen nærmest smelter på tungen.
Bemærk
Afkøling: I alt 2½ time
Ingredienser
Udstyr
1 stor hjerteformet kageudstikker, 5 cm
1 lille hjerteformet kageudstikker, 2 cm
Sådan gør du
Bland mel, flormelis, kakao, vaniljesukker og salt sammen i en skål. Skær smørret i små tern, og smuldr det i melblandingen med fingrene, til konsistensen er grynet.
Saml dejen med koldt vand, til den er sammenhængende. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i 30 minutter.
Tænd ovnen på 175°. Rul kakaodejen ud på et let meldrysset bord til en tykkelse på ca. 3 mm. Stik dejen ud i 30 hjerter med den store kageudstikker, og udstik et lille hjerte i halvdelen af dejhjerterne med den lille kageudstikker.
Fordel småkagerne på 2 bageplader med bagepapir, og bag dem i ovnen i ca. 12 minutter pr. bageplade, til de er let gyldne. Afkøl dem på en bagerist.
Hak chokoladen fint, og smelt den i en skål over vandbad. Tag skålen af varmen.
Varm fløde og glukosesirup op til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen i skålen. Rør med cirkelbevægelser i midten af skålen med en dejskraber, til chokoladen er smeltet, og cremen er blank og ensartet.
Smag til med en smule salt. Lad ganachen sætte sig på køl i ca. 2 timer, til den har en smørbar konsistens.
Læg småkagerne sammen to og to med en lille skefuld hvid chokoladeganache imellem. Opbevar dem i en lukket beholder på køl indtil servering.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk