Julens bedste brunede kartofler

1. november 2021 af .

Foto: Betina Hastoft

Det tager tid, tålmodighed og ægte madkærlighed – men karamellen skal nok hænge fast ved de brunede kartofler!

Ingredienser

Sådan gør du

Kog kartoflerne næsten møre i en gryde med letsaltet vand i 10-12 minutter. Afkøl dem let, og pil dem. Lad herefter kartoflerne blive helt kolde. Det kan sagtens gøres dagen i forvejen.
Drys sukker på en stor pande, og lad det smelte ved middel varme uden at røre i det. Tilsæt smør, når sukkeret er smeltet, og lad blandingen smelte sammen til en lys karamel.
Overhæld kartoflerne med koldt vand, lige inden de skal brunes, og lad dem dryppe godt af.
Hæld kartoflerne på panden med karamel, og vend dem forsigtigt rundt i karamellen. Lad kartoflerne småstege i 15-20 minutter, til de er flot glaserede. Ryst panden flere gange undervejs, så karamellen fordeler sig jævnt på kartoflerne.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

SKUDSIKRE TIPS OG TRICKS til brunede kartofler

De klassiske brunede kartofler er en fast del af julemiddagen, men hvordan sikrer du dig, at de får den rigtige farve og smag? Få vores skudsikre tips og tricks til perfekte brunede kartofler her.

Brunede kartofler med glaskartofler

Hvis du har virkelig travlt, kan en løsning være kartofler på glas, som ret mange sværger til. Det er nemt, men smagen er ikke helt den samme, som når man selv koger og piller kartoflerne. Kartofler på glas kan godt give et melet resultat – vi anbefaler derfor, at du piller  kartoflerne selv.

Hvilken kartoffelsort skal jeg bruge til brunede kartofler?

De bedst egnede kartofler til brunede kartofler er små, runde og faste kartofler. Du kan f.eks. bruge aspargeskartofler, Ditta eller Sieglinde. Det vigtigste er, at det er en fast kartoffel.

Skal kartofler til brunede kartofler pilles eller skrælles?

Der er et klart no go at skrælle kartoflerne! Når kartoflerne bliver skrællet, fjerner du hinden under skrællen, og så siver stivelsen ud og ødelægger karamellen. Du bør derfor pille kartoflerne. Det er et stort arbejde, men i sidste ende betaler det sig, og det kan sagtens gøres dagen inden.

Skal kartofler til brunede kartofler være tørre eller våde?

Kartoflerne behøver ikke være knastørre. Det gør ikke den store forskel, om du dupper dem tørre eller ej – så længe de ikke er drivvåde.

Skal kartoflerne til brunede kartofler være kolde eller lune?

Det er meget vigtigt, at kartoflerne ikke er varme, når du laver brunede kartofler. Hvis de er varme, risikerer du, at stivelsen siver ud af dem. Sørg derfor for at bruge kolde kartofler. Kog og pil evt. kartoflerne dagen i forvejen, og sæt dem på køl. Så sparer du tid på dagen og får et bedre resultat.

Hvor lang tid tager det at lave brunede kartofler?

Du har sikkert oplevet at stå klar med julemiddagen, men de brunede kartofler vil bare ikke tage farve, og sukkermassen gør dem mere og mere grynet at se på. Årsagen er først og fremmest, at du er kommet for sent i gang.

Brunede kartofler er ikke det sidste, du skal gå i gang med, inden julemiddagen skal serveres for gæsterne. Vil du have brunede kartofler i den rigtige farve, skal du nemlig sætte god tid af – helst 45 minutter, hvis de skal have den rette smag og kulør.

Undgå den brændte sukkersmag

Sørg for at smelte sukkeret stille og roligt ved svag varme, indtil det er lysebrunt – sukkeret må endelig ikke blive for mørkt, da det giver en brændt og lidt ubehagelig smag.

Må jeg røre i kartoflerne undervejs?

Mange laver også den fejl, at de vender kartoflerne lidt for ofte i sukkermassen, og det ødelægger smagen og gør dem grynede at se på. Vip i stedet panden forsigtigt rundt undervejs, så sukkermassen fordeler sig jævnt på kartoflerne. Når dine brunede kartofler er færdige, kan du lade dem hvile på panden, inden de skal serveres.

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar