Jordskokkesuppe
Jordskokker giver denne suppe den dejligste smag, og baconen på toppen tilfører det sprøde bid, der sætter prikken over i'et.
(7)
Ingredienser
Sådan gør du
Tip!
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Sådan laver du den bedste jordskokkesuppe
Ovenover får du en simpel og lækker opskrift på jordskokkesuppe, du kan følge, hvis du vil have en helt klassisk udgave af den cremede suppe. Du kan toppe den med baconblandingen, purløg og basilikum, men du kan også bare servere den som den er, evt. med lidt sprøde croutoner. Herunder har vi samlet vores bedste tips til suppen.
Er din suppe for tyk eller tynd?
Hvis du synes, suppen er for tyk eller tynd til din smag, kan du sagtens justere konsistensen. Er den for tynd, kan du tilsætte lidt mere fløde, da det jævner suppen. Er den for tyk, kan du tilsætte lidt mere bouillon eller blot vand.
Hvorfor skal der kartofler i jordskokkesuppe?
Kartofler er rigtig gode i en suppe, fordi de jævner og gør suppen perfekt cremet sammen med fløden. Lad derfor være med at undlade kartoflerne i jordskokkesuppen.
Kan jordskokkesuppe laves dagen før?
Du kan sagtens tilberede jordskokkesuppen dagen før. Vent evt. med at tilsætte fløden, til du varmer den op igen næste dag.
Kan man spise skrællen på jordskokker?
Hvis du sørger for at skrubbe jordskokkerne grundigt for jord, kan du godt lade skrællen sidde på. Dog vil suppen blive en smule mere rustik og mørk i farven. Du kan evt. vælge at si den inden servering.
Vælger du alligevel at skrælle jordskokkerne, kan du enten bruge en almindelig kartoffelskræller, men du kan også 'skrælle' dem med en ske. Bruger du en ske, bliver de ikke helt fri for skræl, men en mellemting med skrælning og skrubning.
Vegetarisk jordskokkesuppe
Ønsker du en vegetarisk udgave af jordskokkesuppen, kan du erstatte hønsebouillon med grøntsagsbouillon. Det giver en mildere suppe, men den smager stadig skønt.
Kan man bruge andet end fløde?
Fløden er god til at jævne jordskokkesuppen og gøre den dejligt cremet. Du kan dog godt bruge andre mejeriprodukter eller helt undlade fløden – så får du en mere rustik og grov suppe, der stadig smager dejligt. I stedet for fløde kan du bruge flødelignende produkter, kokosmælk, flødeost, cremefraiche over 18 % eller sødmælk.
Forslag til topping
Vil du ikke servere suppen med bacon-gulerodsdrys, kan du nøjes med sprødstegt bacon. Du kan også prøve med ristede frø og kerner, jordskokkechips, sprød parmaskinke, chorizo eller noget helt andet. Croutoner er også altid et hit i suppe.
Er jordskokkesuppe fryseegnet?
Ja! Du kan sagtens fryse jordskokkesuppe ned og tage den op en anden god gang. Optø den frosne suppe-klump direkte i en gryde, eller lad den tø op, og varm den i en gryde bagefter.
Powered by Froala Editor