Jordbærtærte med mazarin og vaniljecreme

13. juni 2021 af .

Foto: Betina Hastoft

Den sprøde mørdejsbund i kombination med lækker mazarin, fløjlsblød creme og friske jordbær får de fleste til at lukke øjnene af nydelse i et par sekunder.

Ingredienser

Udstyr

en tærteform, 24 cm i diameter

Sådan gør du

Rør smør, sukker og salt sammen. Tilsæt mel og vand, og saml dejen uden at ælte for meget. Pak dejen ind i husholdningsfilm. Lad den hvile på køl i 30 minutter.
Rul dejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord, og læg den i en smurt tærteform, så den dækker formens bund og kanter. Skær overskydende dej væk fra kanten.
Tænd ovnen på 180°. Riv marcipan på den grove side af et rivejern. Pisk marcipan, flormelis og smør sammen med en elpisker i en skål. Pisk æggene i, 1 ad gangen. Pisk mel i. Fordel mazarinmassen oven på tærtebunden.
Bag tærten i ovnen i 25 minutter.
Drys chokoladeknapper over den bagte, varme tærte, og vent, til de smelter, så du kan smøre chokoladen ud i et jævnt lag. Lad tærten køle helt af i formen.
Pisk æggeblommer sammen med sukker og majsstvelse. Bring mælken i kog i en gryde. Hæld den varme mælk ned i æggemassen i en tynd stråle, mens du rører grundigt rundt i den med en ske. Hæld cremen tilbage i gryden.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Læg både vaniljekorn og -bælg i cremen, og varm den op til kogepunktet under omrøring. Tag gryden af varmen, når cremen tykner. Strø sukker over cremen, og lad den køle af i gryden.
Fjern vaniljestangen, rør cremen igennem, og fordel den i et jævnt<br /> lag oven på den afkølede tærte.
Rens og halvér jordbærrene, og læg dem på kagen. Hak pistacienødderne groft, og drys dem over.

Tip!

Brug gerne en tærteform af metal, der fordeler varmen godt og lader fugten slippe ud, så bunden bliver ekstra sprød.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Sådan laver du en klassisk jordbærtærte

Sommerens mest populære kage må være en klassisk jordbærtærte med sprød mørdejsbund, blødt mazarinfyld, chokolade, vaniljecreme og masser af jordbær på toppen. Vi forstår det godt, for den smager helt fantastisk.

Har du prøvet den hjemmelavede udgave? Det bliver du nødt til, for den slår alle bagernes! Her får du vores bedste tips og tricks til den skønne, hjemmebagte jordbærkage:

  • Smid mørdejen i fryseren i 10 minutter, hvis det skal gå lidt hurtigere – eller lav den i god tid, og hav den liggende i køleskabet eller fryseren klar til brug
  • Rul tærtebunden ud mellem to stykker husholdningsfilm eller bagepapir, så den ikke klistrer fast til bordet
  • Lav vaniljecremen i god tid, så den kan nå at køle af og tykne
  • Pynt først jordbærtærten, lige inden den skal serveres
  • Kagen kan holde sig i ca. 2 dage på køl, hvis der er rester
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar