Jordbærkage – bedre end bagerens!

18. marts 2022 af .

Foto: Lars Ranek

En jordbærkage kan friste de fleste, når turen går forbi bageren, men prøv at lave dem selv – de er endnu bedre!

Ingredienser

Udstyr

6 tærteforme, ca. 8 cm i diameter

Sådan gør du

Skær smørret i terninger. Smuldr smørret godt sammen med flormelis og mel. Saml dejen med et lille sammenpisket æg. Lad dejen hvile i køleskabet i ca. 30 minutter.
Bland marcipan og sukker til en ensartet masse. Tilsæt smørret, lidt ad gangen, og rør godt. Kom æggene i, ét ad gangen, mens du rører, og sigt melet i til sidst.
Rul mørdejen ud i 3 mm’s tykkelse på et meldrysset bord. Udstik dejen i mindre cirkler på 10-12 cm i diameter, så du har en cirkel til hver tærteform, der kan dække både bund og kanter.
Smør tærteformene godt, læg dejen i, og skær kanterne til. Fordel mazarinmassen ovenpå.
Bag tærten i en 200° varm ovn i 15-20 minutter, til massen er fast. Lad den køle helt af.
Smelt chokoladen over vandbad. Pensl kagebundene med den flydende chokolade, og lad dem køle helt af.
Pisk ægget sammen med majsmelet i en gryde. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Tilsæt vaniljekorn, mælk og rørsukker. Kog det hele op i ½-1 minut under omrøring. Tag cremen af varmen, når den har fået fast konsistens, og sæt den til afkøling. Pisk fløden til flødeskum, og bland det i vaniljecremen.
Fordel cremen over bundene, og kom godt med jordbær på; drys med flormelis, og pynt med lidt mynte.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Sådan laver du den bedste jordbærkage

Om sommeren bugner de fleste bageres vinduer af jordbærkage. Den populære kage kan købes allevegne, men den smager om noget endnu bedre hjemmelavet! Herunder får du den vigtigste viden, så du kan lave en, der er bedre end bagerens.

Jordbær i sæson

De danske jordbær er i sæson juni og juli, og det er derfor her, de smager bedst og er billigst. Du kan dog godt allerede begynde at bage jordbærkage i foråret, da du ofte kan købe udenlandske jordbær lidt før. Du får dog det lækreste resultat med sød, solmodne danske jordbær.

Er jordbærkage dansk?

Ja, den flotte kage toppet med jordbær er faktisk dansk. Med den hvide farve fra vaniljecremen og den røde fra bærrene, praler den næsten med farverne fra det danske flag. 

Kan jordbærkage laves dagen før?

En hjemmelavet jordbærkage smager bedst, lige når den er samlet. Jordbærrene kan nemlig godt afgive lidt væske, der gør kagen våd og slatten, jo længere tid den står. Du kan dog godt forberede de enkelte dele en dag eller to, før du skal servere den.

Mørdejen kan laves i rigtig god tid, da den blot kan fryses ned og tages op et par timer, før den skal rulles ud. Du kan også bage mørdejen med mazarinmassen, så selve bunden er helt klar. Det kan du gøre i 1-2 dage i forvejen. Du kan også fryse den ned – du risikerer dog, at den sprøde mørdej bliver lidt blødere efter nedfrysning.

Vaniljecremen kan også snildt laves et par dage, inden den skal på kagen. Den skal i forvejen laves i så god tid, at den skal kunne nå at køle ned. 

Inden du får gæster, kan du nu nemt samle kagen og servere den helt frisk og lækker med flotte røde jordbær på toppen.

Hvor længe kan en jordbærkage holde sig?

Får I ikke spist hele kagen, kan du godt gemme resterne til dagen efter. Kagen kan holde 1-2 dage på køl. Den bliver nok en smule smattet pga. jordbærrene, der afgiver lidt væske,

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar