Jødekager med citron
1. december 2017
af
Susanne Palmqvist.
Foto: AOP
Her tilføjes de skønne jødekager et fint strejf af citron. Det giver dejlig friskhed til de søde småkager. Du kan stikke dem ud i store hjerter, blomster eller bare cirkelrunde.
Ingredienser
Sådan gør du
Bland mel, hjortetaksalt og citronskal. Hak mandlerne ret fint, og vend dem i sammen med sukkeret.
Hak smørret i små stykker, og smuldr det med melblandingen. Saml dejen med de varme hænder, til den hænger godt sammen.
Læg den koldt i ½ time. Pisk ægget let sammen, og bland kanel i. Rul dejen ud på et meldrysset bord, ikke alt for tyndt.
Stik kagerne ud i store cirkler på ca. 10 cm (brug en form eller et stort glas dyppet i mel). Saml den overskydende dej, og rul ud en gang til, så alt bliver brugt.
Læg kagerne på plader med bagepapir, og pensl med ægge-kanelblandingen.
Bland kanel og sukker, og drys det på midten af kagerne sammen med mandler. Tryk mandlerne fast.
Bag småkagerne øverst/midt i en 200° varm ovn i ca. 10 minutter, til de er lysebrune. Lad dem køle helt af på en rist, inden de lægges i dåser.
Tip!
Hjortetaksalt er et kemisk hævemiddel, der gør kagerne skøre på den fede måde. Når det virker i ovnvarmen, dannes der bl.a. ammoniak, som fordamper, så bliv ikke forskrækket over den lidt skarpe lugt.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Julens bedste opskrift på jødekager!