Italiensk brød med oliven og mozzarella
11. marts 2020
af
Ingrid Schilde.
Foto: Marte Aubert
Dette brød emmer lidt af focacciabrød, men i stedet for at placere fyldet på toppen ælter du det ind i dejen, hvor det giver en herlig smag og god struktur.
Bemærk
Hævetid: I alt 1 time og 30 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Varm vandet op, så det er netop håndvarmt, og hæld det i en stor røreskål. Rør smuldret gær ud i vandet. Tilsæt salt, æg og olivenolie.
Rør hvedemelet i lidt ad gangen, og ælt, til dejen er glat og smidig og netop slipper skål og hænder. Hvis dejen bliver for tør, kan du tilsætte lidt ekstra olie.
Stil dejen til hævning i skålen under et viskestykke eller husholdningsfilm i ca. 1 time, eller til den er hævet til dobbelt størrelse.
Drys mel på køkkenbordet, og hæld dejen ud på bordet. Slå dejen ned, og tilsæt mere mel, hvis dejen er meget klistret.
Del dejen i 2 store boller, tryk dem flade, og fordel oliven, stykker af mozzarella, timian og salt oven på dem.
Form hver dejklump til et brød, så fyldet skjules, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad brødene efterhæve under et viskestykke i 30 minutter.
Tænd ovnen på 220°. Bag brødene på nederste rille i 40-50 minutter, til de er gyldne og lyder hule, når du banker på dem. Afkøl på en rist.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Flere opskrifter på lækre madbrød!