Islagkage med kaffe og fragilitébund
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Slut middagen af med ægte dessertforkælelse, som vil glæde kaffeglade ganer. Den bitre kaffeis komplementerer den lækre, søde fragilitébund perfekt.
Bemærk
Frysetid: Mindst 7 timer.
Ingredienser
Udstyr
en springform, 22-24 cm i diameter
lagkageplast
Sådan gør du
Pisk æggehvider stive med en elpisker, og tilsæt sukker lidt ad gangen. Pisk, til marengsen er blank og luftig. Hak nødder og chokolade groft, og vend begge dele i marengsen med en dejskraber. Vend også salt i.
Tænd ovnen på 180°. Læg bagepapir i bunden af springformen, og smør formens kanter med lidt smør. Fordel marengsen i formen, drys med hasselnøddeflager, og bag den i ovnen i 20 minutter. Afkøl på en rist.
Tag fragilitébunden ud af formen, og læg den i fryseren i mindst 1 time.
Rengør springformen, og sæt lagkageplast rundt langs indersiden af formen. Læg den frosne fragilitébund tilbage i formen, og smør den med et lag solbærmarmelade. Sæt formen tilbage i fryseren, mens du laver kaffeisen.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk æggeblommer, sukker, vaniljekorn og salt lyst og luftigt i en skål med en elpisker. Smelt nougat i en varmefast skål over vandbad, og rør den smeltede nougat i æggemassen.
Bryg en stærk kop kaffe, og lad den køle lidt af. Pisk fløden til skum. Rør kaffen i nougat-æggemassen, og vend forsigtigt flødeskummet i. Fordel kaffeisen på fragilitébunden, og sæt den i fryseren i mindst 6 timer, gerne natten over.
Tag islagkagen ud af fryseren 10 minutter før servering. Pynt med hakket chokolade, halverede hasselnødder, skovsyre og frysetørret bærpulver.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk