Is-sandwich med jordbæris

1. juli 2022 af .

Foto: Columbus Leth

Det tager lidt tid, men til gengæld får du også et fænomenalt resultat. De sommerlige is-sandwich smager himmelsk, har en fantastisk konsistens, og så ser de bedårende ud.

Bemærk
Køletid, is: Mindst 8 timer.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200°. Skyl og nip jordbærrene, og halvér dem. Læg dem i et ovnfast fad. Skyl citronen, og riv skallen fint. Vend citronskal og rørsukker med jordbærrene. Bag jordbærrene i ovnen i 10 minutter, og lad dem køle af. Blend jordbærrene fint med en stavblender, og afkøl.
Pisk fløden luftig i en skål med en elpisker, og vend den med sødmælken. Pisk æggeblommer, sukker og vanilje sammen til en luftig æggesnaps i en skål.
Hæld halvdelen af jordbærpuréen i blandingen, og pisk den sammen. Vend æggeblommerne sammen med piskefløden med en dejskraber, og kør evt. isen på ismaskine, til den begynder at blive fast. Hæld isen i et 2-3 cm tykt lag i en plastikbøtte beklædt med bagepapir.
Hæld resten af jordbærpuréen over isen, og lav mønster i isen med en gaffel, så puréen fordeler sig i isen. Sæt isen på køl i mindst 8 timer.
Pisk smør, sukker og brun farin sammen med en elpisker i en skål. Tilsæt æg, og pisk dejen sammen. Tilsæt hvedemel, havregryn, bagepulver og salt, og pisk igen.
Hak chokolade og nødder, og vend dem i dejen. Arbejd dejen sammen, og sæt den på køl i 30 minutter.
Tænd ovnen på 200°. Form 12 kugler af dejen, fordel dem på en bageplade med bagepapir, og tryk dem lidt flade. Bag kagerne i ovnen i 10-12 minutter, og lad dem køle af på bagepladen.
Brug en udstikker eller et glas, og stik runde stykker is ud. Placér forsigtigt isen mellem to cookies, og læg evt. is-sandwichene på køl, indtil de skal serveres.

Tip!

Skal det gå hurtigere, kan du købe færdige cookies eller is i stedet for at bage dem selv.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar