Hyben-æble-sorbet med sprødt drys
9. oktober 2020
af
Mikkel Karstad.
Foto: Aller Media
Hyben og æble giver sammen en skøn sorbet, og med knas af nødder, karamelliseret hvid chokolade og marengs kan man næsten ikke bede om mere.
Ingredienser
Sådan gør du
Skyl hyben, og fjern blomst og stilk. Halvér dem, og fjern kernerne med en teske. Skyl og halvér æbler, og skær dem i grove tern.
Kog æble, hyben, vand, sukker, vaniljekorn og vaniljebælg i 8-10 minutter på lavt blus.
Tag gryden af varmen, og smag massen til med citronsaft. Lad lagen trække 20 minutter i gryden.
Blend lagen, og sigt den i en grovmasket sigte, så lidt af frugtkødet kommer med. Køl lagen helt ned i køleskabet, og kør den til sorbet på ismaskine.
Fyld sorbeten i en plastikboks, og stil den på frys, til den skal bruges.
Tænd ovnen på 160°. Hak chokoladen fint, og bag den på en bageplade med bagepapir i 8-10 minutter, til chokoladen har en let gyldenbrun farve. Pas på, den ikke brænder.
Rist hasselnødder og mandler på en bageplade med bagepapir, til de er gyldne og dufter.
Køl både chokolade og nødder, og blend i en blender sammen med marengskys, til du har både fint pulver og større stykker.
Anret et par kugler sorbet i skåle, drys med marengsdrys, og pynt med morgenfrue.
Tip!
Det specielle ved ismaskinen er, at den rører isen rundt, mens den fryser, hvilket gør, at der ikke dannes iskrystaller under indfrysningen. Resultatet er en blød og skøn sorbet. Hvis den samme sorbetlage derimod bare kommes i en form og fryses, vil den blive stenhård – rør derfor i ismassen hver halve time de første par timer af indfrysningen, hvis du ikke bruger ismaskine.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk