Hvid chokolademousse med hindbærsorbet
10. marts 2021
af
Morten Schou.
Foto: Stine Christiansen
Årets nytårsdessert! Den søde hvide chokolademousse og den syrlige hindbærsorbet passer eminent til hinanden, og så ser det også elegant ud!
Ingredienser
Sådan gør du
Kog 500 g hindbær op i en gryde sammen med vand, sukker, vaniljekorn, den tomme vaniljebælg og hele sorte peberkorn i 3-4 minutter.
Riv skallen af halvdelen af citronerne, og pres saften af dem alle. Tag bærblandingen af varmen, og smag til med fintrevet citronskal og citronsaft.
Lad hindbærlagen trække i 20 minutter, og fjern derefter peberkorn og vaniljestang.
Blend lagen, og sigt den gennem en grovmasket sigte, så lidt af hindbærkødet kommer med.
Sæt hindbærlagen på køl, til den er fuldstændig kold. Kør lagen på ismaskine, til du har en fin sorbet.
Varm fløden op i en kasserolle sammen med revet appelsinskal, til blandingen er 70°. Rør hakket hvid chokolade ud i den varme fløde.
Køl chokoladefløden helt ned – gerne natten over. Pisk chokoladefløden til en let mousse.
Anret hvid chokolademousse i skåle, og fordel resten af hindbærrene og en skefuld hindbærsorbet på. Drys med frysetørret hindbærstøv.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk