Hotdogs uden brød med syltet kål, karse og basilikumcreme

1. juni 2018 af .

Foto: Line Falck

Giv de hjemmelavede hotdogs et anderledes tvist ved at servere dem i et saftigt grønt salatblad i stedet for det vanlige pølsebrød. Det er sprødt og nemt.

Bemærk
Basilikumcremen har rigtig godt af at stå og trække smag et par timer, så lav den gerne om eftermiddagen eller dagen før. Opbevar den tildækket i køleskabet.

Ingredienser

Sådan gør du

Skyl og snit spidskål fint, evt. på et mandolinjern. Pres saften af citronen. Vend den snittede kål sammen med salt, citronsaft og honning, og lad salaten trække på køl i 20 minutter.
Pil løgene, og skær dem i tynde skiver med en skarp køkkenkniv. Del skiverne i ringe. Vend dem i mel, så de er helt dækkede. Læg løgene i en sigte, og ryst overskydende mel af.
Opvarm olien i en gryde, til den syder omkring spidsen af en tandstikker. Læg ca. ¼ af løgene i gryden, og skru ned til middel varme. Steg løgene gyldne. Tag dem op med en hulske, og afdryp på fedtsugende papir. Gentag med resten af løgene.
Pluk bladene af basilikum, og hak dem fint. Rør dem sammen med mayonnaisen.
Steg pølserne på en pande eller på havegrillen, til de er gyldne.
Skyl og tør salatbladene, og sørg for at bevare dem hele. Skyl agurken, og skær den i bittesmå tern. Vrid den syltede kål fri for overskydende væde.
Saml hotdogs med først et helt salatblad, dernæst syltet kål, en grillet pølse, basilikumcreme, agurketern, ristede løg og masser af klippet karse. Servér straks!

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar