Hotdogs med saltede løg, syltede agurker og bagte tomater
1. juni 2018
af
Gitte Heidi Rasmussen.
Foto: Stine Christiansen, Skovdal Nordic
Hjemmelavede hotdogs med en masse lækkert tilbehør.
Bemærk
Trækketid, syltede agurker: Mindst 30 minutter. Bagetid, tomater: 50 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 125°.
Skyl og halvér tomaterne, og fordel dem i et ovnfast fad. Krydr tomaterne med timian, fintrevet citronskal, salt og peber, og bag dem i ovnen i 50 minutter.
Skyl agurken, og skær den i tynde skiver. Vend dem i en lage af eddike, vand, sukker og nigellafrø, og lad dem trække i mindst 30 minutter. Drys med dild.
Pil rødløgene, og skær dem i tynde skiver. Vend dem med salt, og lad dem dryppe af i en sigte i 15 minutter.
Skyl saltet af, og dup løgskiverne tørre.
Steg pølserne i olie på en pande i 6-8 minutter. Lun pølsebrødene i ovnen, og flæk dem.
Saml hotdogs med bagte tomater, syltede agurker og saltede løg. Servér straks, evt. med sennep og ketchup.
Tip!
Pølserne har både umami- og saltsmag, og pølsebrød er altid lidt sødlige. Derudover leverer tilbehøret alle grundsmagene: Bagningen fremhæver tomaternes sødme, men lokker også deres syrlighed og umamismag frem. De syltede agurker har masser af syrlighed, men også en afstemt sødme, og de saltede løg bibringer bitterhed og en passende saltsmag.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk