Hot cross buns med chokolade og rosiner
28. juni 2019
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Stine Christiansen
De letkrydrede boller med den blanke glasur er en engelsk påsketradition. Bollerne spiser man typisk langfredag, og det karakteristiske kryds på toppen symboliserer korset.
Bemærk
Hævetid: I alt 1½ time.
Ingredienser
Sådan gør du
Smelt smør i en lille gryde. Tag gryden af varmen, og tilsæt mælken. Lad blandingen køle af, til den er lun. Smuldr gæren i den lune mælkeblanding, og rør rundt, til gæren er helt opløst. Rør æggene i.
Bland hvedemel, sukker, kanel, muskatnød, nelliker og salt sammen, og sigt den tørre blanding i den våde blanding. Ælt dejen godt sammen i ca. 5 minutter, og lad den hæve tildækket i en skål i 1 time.
Hak chokoladen groft. Hæld dejen ud på et let meldrysset bord, og ælt hakket chokolade og rosiner ind i dejen. Skær dejen ud lige store stykker, og form dem til runde boller. Sæt bollerne tæt sammen i en bradepande med bagepapir. Dæk bradepanden med et rent viskestykke, og lad bollerne hæve sammen i 30 minutter.
Rør hvedemel, olie og vand sammen til en tyk, ensartet masse. Hæld massen i en sprøjtepose, og klip et lille hul i spidsen. Sprøjt melblandingen ud i striber på bollerne både vandret og lodret, så der kommer et kryds på hver bolle.
Tænd ovnen på 200°. Bag bollerne i den varme ovn i 20-25 minutter, til de er godt gyldne og gennembagte.
Hæld vand og sukker i en gryde, mens bollerne er i ovnen. Bring vand og sukker i kog, og lad det småkoge, til sukkeret er opløst. Pensl bollerne med sukkerlagen, straks efter at de er kommet ud af ovnen. Afkøl bollerne på en rist, og servér dem lune og friskbagte evt. med koldt smør.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk