Hønsesalat med asparges og bacon

1. februar 2021 af .

Foto: Columbus Leth

Hjemmelavet hønsesalat er en sikker vinder på frokostbordet.

Ingredienser

Sådan gør du

Rør en dressing af skyr, mayonnaise, sennep, karry, salt og peber.
Pil løget, og hak det fint. Hak cornichonerne fint.
Rør løg og cornichoner i dressingen, og vend det sammen med kylling og aspargessnitter.
Steg bacon sprød på en tør pande, og rist brødet på en brødrister eller på panden.
Halvér tomaterne. Læg salatblade på brødet, anret hønsesalaten ovenpå, og pynt med bacon, tomater og karse.

Tip!

Brug gerne rester af en hel kogt kylling. Alternativt kan du stege 1-2 kyllingebryster og rive kødet fra hinanden med to gafler.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Hjemmelavet hønsesalat - sådan får du den rigtige smag og konsistens

Den hjemmelavede variant smager bare 1000 gange bedre, end den du køber. Herover får du en helt klassisk opskrift med den helt rigtige smag og konsistens.

Hønsesalaten får sin cremethed fra mayonnaise og lidt skyr. Er du ikke til skyr, kan du udskifte det med cremefraiche eller græsk yoghurt. Det vigtigste er, at mayoen får lidt modspild til fedmen.

Frokostsalaten får sin gode smag fra sennep, karry, løg, hakkede cornichoner, salt og peber. Vi lover, at det er den helt rigtige kombination, som giver den smag, du kender fra en klassisk hønsesalat.

Den cremede salat smager skønt på et stykke ristet rugbrød eller en skive franskbrød. 

Servér den f.eks. til frokostgæster eller på buffetten til påske og jul. 

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar