Honningkage

14. november 2022 af .

Foto: Stine Christiansen

En honningkage er fyldt med masser af krydderier, der smager af jul og nostalgi. Honningkagen er på klassisk vis lagt sammen med blød smørcreme og abrikosmarmelade og overtrukket med chokolade.

Ingredienser

Udstyr

1 springform, ca. 22 cm i diameter

Sådan gør du

Lad sirup, honning, muscovadosukker og vand simre ved svag varme i en gryde, til sukkeret er opløst. Hæld blandingen i en skål, og afkøl helt.
Tænd ovnen på 160°. Pisk 1 æg ad gangen i den afkølede honningmasse, og pisk til sidst også de ekstra æggeblommer i. Bland mel, bagepulver, natron, kanel, ingefær, nelliker og salt i en anden skål, og si melblandingen i dejen.
Riv skallen fint, og pres saften af appelsinen. Rør appelsinsaft, appelsinskal og kærnemælk i, så du får en glat dej.
Fordel dejen i en smurt springform, og bag kagen i ovnen i 50-60 minutter. Tjek med fx en kødnål, at kagen er gennembagt. Lad kagen køle af i springformen på en rist. Del den på tværs, så du får 2 kagebunde.
Pisk smør, flormelis og vaniljeessens sammen med en elpisker i en skål, så du får en hvid og luftig smørcreme.
Smør den nederste honningkagebund med abrikosmarmelade i et jævnt lag. Fordel et tykt lag smørcreme på den anden bund. Læg bundene sammen.
Smelt hakket chokolade og smør i en varmefast skål over vandbad. Rør det godt sammen, og afkøl let. Rist hasselnødder let på en tør pande, og gnid de brune hinder af i et rent viskestykke. Hak hasselnødderne groft.
Smør den smeltede chokolade på toppen af honningkagen, drys med hasselnødder, og køl helt af. Pak evt. kagen ind i husholdningsfilm, og lad den ligge på køl i op til et par dage, før den serveres. Det bliver den faktisk kun bedre af.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Sådan laver du Honningkage

En sød, svampet honningkage med varme krydderier som kanel, ingefær og nelliker hører sig bare julen til! Kagen her smager næsten som honninghjerter, men det gode er, at du modsat dem ikke behøver at lave en fordej måneder forud. Så når kagetrangen melder sig, er det bare om at hoppe i køkkenet! 

Hvordan laver man honningkage?

En klassisk honningkage består af tre elementer: En krydret kage lagt sammen om smørcreme og overtrukket med chokolade. I opskriften ovenfor får du opskrift på alle tre ting.

Kagen er færdig, når du kan stikke en kødnål eller lignende i kagen, og der ikke er rå kagedej på den. Sørg for at lade kagen køle helt af, inden du samler den, så smørcremen ikke smelter.

Når kagen er lagt sammen, skal den overtrækkes med chokolade. Vi blander lidt smør i chokoladeovertrækket, så den bliver dejligt blød og cremet og ikke størkner. 

Vær i god tid

Hvis du vil være på forkant med juleforberedelserne, kan du bage kagen i forvejen og fryse den ned. Vent blot med at lægge lagene sammen, til den er tøet op. Honningkagen holder sig svampet og saftig i en uges tid, hvis bare du husker at pakke den godt ind og stille den køligt. 

Se også: Gammeldags opskrift på honninghjerter

Udskift ingredienser

Du kan sagtens skifte abrikosmarmeladen ud, f.eks. med kirsebærmarmelade eller appelsinmarmelade. Så smager og emmer kagen stadig af jul! Du kan også helt undlade marmeladen. Vil du undgå at kaste dig ud i chokoladetemperering, betrækker du blot kagen med chokoladeglasur.

Overdådig honningkage

Kagen består her af to lag kagedej, men du kan sagtens lave et lag mere. Vælg blot en mindre form, og skær lidt af bagetiden fra. Kagen er færdig, når der ikke er kagedej på gaflen. 

Skyd genvej med krydderierne

Vil du undgå at skulle ud og købe en masse forskellige krydderier, kan du i de fleste større supermarkeder finde en krydderkageblanding. Vær opmærksom på, at blandingen også ofte indeholder natron, så det skal du blot undlade.  

Endnu mere jul

Vil du tilføje et ekstra julet twist til din kage, kan du rive en smule appelsinskal i smørcremen eller røre lidt kanel i. Så er der i hvert fald ingen, der kan være i tvivl om, at det er blevet jul. 

God appetit – og god jul!

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar