Hjemmelavet müsli
Start din morgen på allerbedste vis med skyr og hjemmelavet müsli.
(5)
Ingredienser
Sådan gør du
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Opskrift på Hjemmelavet müsli
Spiser du også altid skyr eller yoghurt til morgenmad? Sæt prikken over morgenmåltidet med en omgang hjemmelavet müsli. Det både knaser, giver masser af smag til din skyr, og så kan du altid variere din hjemmelavede müsli, lige som du har lyst.
Hedder det müsli, musli eller mysli?
Müsli staves på mange forskellige måder, og i den danske ordbog staves det faktisk mysli – dog med anerkendelse af den uofficielle stavemåde müsli. Grunden hertil skal muligvis findes i, at müsli næsten altid staves müsli i kommercielle sammenhænge – altså når du handler, vil du muligvis kun spotte stavemåden müsli, og ikke musli eller mysli (selvom musli og mysli også er alment brugt).
Mÿsli kommer fra Schweiz, hvor det staves müesli, og dermed har ü’et hængt ved i mange sammenhænge.
Hvad kan jeg lave müsli af?
Der er altid nogle gennemgående og klassiske ingredienser i müsli; havregryn, nødder, kerner og tørret bær eller frugt. Det er dog kun fantasien som sætter grænser, når det kommer til müsli. Du kan f.eks. veksle mellem andre nødder og kerner, f.eks. valnødder og solsikkekerner. Her har du en række ingredienser, som du kan vælge at bruge i din hjemmelavet müsli:
- Chokoladenips (tilføjes når müslien er afkølet)
- Tørret kokos, ananas, banan, mango eller papaya (hakkes og tilføjes når müslien er afkølet)
- Valnødder og cashewnødder
- Sesamfrø
- Dadler (hakkes og tilføjes når müslien er afkølet)
- Kanel og kardemomme (rigtig lækker jule-müsli)
- Havre, hvede, spelt og rug
TIP: Du kan bruge müsli til andet end skyr: Prøv f.eks. ovenpå en hvid chokolademousse.
Hvor længe holder hjemmelavet müsli?
Tommelfingerreglen er, at din müsli kan holde så lang tid som den ingrediens med kortest holdbarhedsdato. Men vi vil dog altid anbefale at du dufter og smager på dine madvarer, inden du smider dem ud. Temperatur i rummet og lufttætheden i din beholder afgør i høj grad, hvor lang tid müslien holder.
Du kan bruge hjemmelavet müsli til…
Hvem siger, at müsli kun er til morgenmad? Du kan sagtens bruge din hjemmelavede müsli til koldsskål, is og andre desserter. F.eks. kan du toppe en chokolademousse med en skefuld hjemmelavet müsli. Du kan også spise det, som det er med mælk på, som en hurtig aftensnack.
Er müsli et sundt måltid?
Ja, müsli er et sundt måltid. Hvor sundt, afhænger selvfølgelig af, hvad du bruger af ingredienser og mængden af dem. Forskellige gryn, nødder og kerner indeholder masser af fibre, og nødderne indeholder sunde fedtstoffer, som kroppen har brug for.
Du skal derfor ikke være bange for at spise müsli – og du kan altid selv justere, hvor meget honning eller sirup du bruger.
Er hjemmetlavet müsli bedre end købte produkter?
Ja, hjemmelavet müsli er bare ekstra lækkert. Du har også fordelen af, at du kan kontrollere præcist, hvor meget du bruger af hver ingrediens. Du kan nemt justere op og ned, som du har lyst til.
Hvordan holder müsli sig sprødt?
Når du laver müsli, er det vigtigt, at du rister ingredienserne sprøde – men det er endnu vigtigere, at du lader müslien køle helt ned, inden du opbevarer dem i en lufttæt beholder. Sørg for at din beholder er helt lufttæt, så holder müslien gerne nogle dage mere.