Hjemmelavet mini-kagehus
1. juni 2018
af
Liv Martine.
Foto: Bo Lynge
Lad bittesmå kagehuse pynte på kanten af koppen og tænde lys i øjnene på alle juleglade sjæle. Mini-kagehusene er ikke bare nuttede – de smager også skønt!
Bemærk
Hviletid på køl: I alt 1 time.
Ingredienser
Sådan gør du
Varm honning, brun farin og smør op i en lille gryde. Riv skallen af appelsinen. Hæld ingefær, kardemomme, kanel, nelliker, natron og appelsinskal i gryden, og rør det sammen. Vær opmærksom på, at det bobler meget op. Lad blandingen køle af i køleskabet i ca. 30 minutter.
Ælt den afkølede honning-blanding godt sammen med mel og æg, gerne på en røremaskine. Lad dejen hvile på køl i 30 minutter.
Tænd ovnen på 200° varmluft. Tegn skabelonerne her på siden af på bagepapir, og klip dem ud. Du skal bruge 2 af hver husdel til ét minikagehus.
Rul honningkagedejen ud med en kagerulle i ca. 4 mm’s tykkelse på et meldrysset bord. Skær dejen ud efter skabelonerne.
Bag husdelene i ovnen i 5-8 minutter, til de får lidt farve i kanten. Lad dem køle helt af på en bagerist.
Rør æggehvide i flormelissen lidt ad gangen, til konsistensen er passende. Farv evt. små portioner af glasuren med konditor- eller pastafarve, og fyld glasuren i sprøjteposer med en meget lille rund tylle. Pynt husdelene med glasur. Lad dem tørre.
Smelt sukker (eller isomalt) i en kasserolle. Byg de små kagehuse ved at dyppe siderne i smeltet sukker og holde dem sammen, til de klæber.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Opskrift på peberkagehus