Hjemmelavet leverpostej med svampe

1. juni 2018 af .

Foto: Henrik Freek

Intet overgår en lun leverpostej, som man selv har gjort sig umage med at hakke, røre og bage. Svampe og hakket spæk giver leverpostejen en ekstra lækker smag.

Ingredienser

Sådan gør du

Rens svampene, helst uden at bruge vand. Skær dem i lige store stykker, og steg dem gyldenbrune og møre i olie på en stor pande. Krydr med salt og peber.
Tag halvdelen af svampene fra (vælg de pæneste),og læg dem på et fad. Hak resten groft med en kokkekniv.
Pil løget, og riv det på den grove side af et rivejern. Tænd ovnen på 180 grader.
Pisk lever, hakket spæk, de hakkede svampe, revet løg, æg, mel, mælk, timian, salt og peber sammen til en lind fars.
Hæld den i et ovnfast fad eller en postejform. Bag leverpostejen i ca. 40 minutter – den skal føles helt fast, når man trykker den på midten.
Skrub rødbederne, men lad skrællen sidde på. Læg dem i et lille ovnfad, og bag dem i ovnen ved 180 grader ved siden af leverpostejen. Rødbederne skal oftest bage længere end postejen, lidt afhængigt af hvor store de er. Prik i dem med en spids kniv: De skal være helt møre, så kniven let slipper.
Kog eddike op med honning, sennepsfrø og laurbærblade. Lad lagen køle af.
Pil skindet af de bagte rødbeder, så snart de er kølet så meget af, at du kan røre ved dem. Skær dem i tynde skiver, og læg dem i eddikelagen i ca. 30 minutter. Rødbederne kan holde sig mindst 7 dage i lagen i køleskabet.
Lun de stegte svampe i ovnen eller på panden, og læg dem på toppen af den lune leverpostej. Drys evt. med hakket persille. Servér med marinerede bagte rødbeder, rugbrød og cornichoner eller andre syltede agurker.

Tip!

Hakket lever og spæk kan købes i velassorterede supermarkeder. Forholdet mellem lever og spæk varierer lidt afhængigt af producent. Du kan bare følge opskriften her på siden, selvom forholdet mellem lever og spæk måske er lidt anderledes end det, der er angivet i opskriften. Hvis du køber lever og spæk hos slagteren, som også gerne hakker det for dig, kan du selv bestemme, hvor meget du vil have af hver. Bestil gerne i god tid hos slagteren, det vil han værdsætte – så slipper han for at gøre kødhakkeren ren efter leveren på et tidspunkt, hvor der er travlt i butikken. Fald ikke for fristelsen til at droppe det fede spæk – en leverpostej uden spæk bliver tør og grønlig!

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar