Hjemmelavet leverpostej med rosmarin
4. februar 2020
af
Julie Hey.
Foto: Betina Hastoft
Når du sætter en lun hjemmelavet leverpostej med rosmarin på bordet, skal den gerne ledsages af godt rugbrød fra bageren og et glas syltede rødbeder. Frisk rosmarin giver postejen et delikat tvist.
Bemærk
Bagetid: 60-90 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Rør mel og smør sammen i en gryde til en pastalignende konsistens.
Tænd for varmen, og tilsæt mælk og bouillon lidt ad gangen under omrøring, til melet er rørt ud, og smørret smeltet. Rør konstant i ca. 5 minutter, til massen tykner.
Lad blandingen afkøle til stuetemperatur, og kom den i en foodprocessor.
Tænd ovnen på 175°. Pluk rosmarinbladene af stilkene, og hak dem fint. Stød hel allehånde i en morter. Hak løget groft.
Kom løg, æg, krydderier, salt og peber i foodprocessoren, og blend til en ensartet masse.
Tilsæt svinelever og -spæk, og blend til en jævn og flydende blanding.
Hæld blandingen i et ovnfast fad, eller fordel den i mindre aluforme. Sæt fadet eller formene i en høj bradepande eller bageform, og fyld vand op, til det dækker ¾ af formene.
Bag postejen i ovnen i ca. 1-1½ time, alt efter størrelse. Servér postejen lun på rugbrød med syltede rødbeder, eller frys den ned i mindre aluforme.
Tip!
Hvis du gerne vil fryse leverpostejen ned til senere brug, er det smart at bage den i mindre aluforme, som nemt kan sættes i fryseren.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Opskrift på klassisk leverpostej eller rullepølse