Hjemmelavet karrysalat

Til en god sildemad hører hjemmelavet karrysalat. Det er ikke svært at lave og smager markant bedre end den færdigkøbte version.

Hjemmelavet karrysalat
0-30 min.

(4)

November 17, 2022 af Timm VladimirFoto: Columbus Leth
Bemærk:Trækketid: Mindst 1 time

Ingredienser

personer

Sådan gør du

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Karrysalaten – prikken over i’et på sildemaden 

Kan man sige sildemad uden også at tænke på karrysalat? De to ting hører unægteligt sammen som sovs og kartofler. Når kalenderen viser december, og julefrokosterne melder deres ankomst, er det blevet tid til at servere det lækre tilbehør for gæsterne. Selv om karrysalaten kan findes i forskellige udgaver i supermarkedet, smager det bare bedst, hvis du laver det selv – og det er faktisk ganske nemt, for der er hverken stege- eller ovntider, som skal overholdes. Det eneste, du skal bruge, er et skærebræt, en kniv og en gryde med vand til det hårdkogte æg.

Kan jeg lave den på forhånd?

Sagtens! Faktisk får karrysalaten en flottere farve, jo længere den får lov at trække i køleskabet. Vent eventuelt med at tilsætte al cremefraichen, indtil du skal bruge den, så du sikrer, at den ikke bliver for tynd. Hvis du alligevel står med en lidt tynd karrysalat, kan du tilføje lidt ekstra mayonnaise inden servering. Den kan holde sig 3-5 dage i køleskabet og er ikke frysevenlig. 

Kan jeg erstatte nogle af ingredienserne? 

Når du skal lave en karrysalat, er der samtidig rig mulighed for at sammensætte ingredienserne, så de passer perfekt til dine smagsløg. Det er nemlig tilladt at skrue, dreje og tviste på de mange forskellige knapper, så karrysalaten ender med at falde helt i din smag. 

  • Hvis du ikke lige er til æbler, kan det undlades i karrysalaten. Spæd i stedet til med flere cornichoner eller æg. 
  • Cornichoner kan fint erstattes med almindelige, syltede agurker, hvis du gerne vil skrue en smule ned for syrligheden. 
  • Hvis du har en rest flødeskum fra risalamanden, kan det bruges i stedet for cremefraiche. Det giver karrysalaten en mere luftig konsistens. Du kan også erstatte med den skyr, hvis du hellere vil have en mere mager udgave af det populære tilbehør til silden. 
  • Nogen foretrækker, at karrysalaten er til den stærke side, mens andre ikke bryder sig om alt for meget styrke. Karry findes i mange forskellige afarter, og du kan derfor bruge den slag og mængde, der passer til dig. 
  • Du kan tilsætte en smule gurkemeje, hvis karrysalaten ser lidt bleg ud. Det giver nemlig en stærkere gul farve, uden at det går ud over smagen. 

Hvad kan karrysalat spises til?

Sild og karrysalat er den klassisk spise, men er du ikke til sild, kan du sagtens servere den gule frokostsalat alligevel. Karrysalaten er god på et stykke rugbrød, f.eks. med æg som herunder.

Måske du også kan li'