Hjemmelavede franske hotdogbrød
27. juni 2022
af
Line Holt Nielsen.
Foto: Maria Fabricius Tegner
Man kan altid lige spise en fransk hotdog, og det er faktisk ret simpelt at bage hotdogbrødet selv.
Bemærk
Hævetid: 1½ time.
Ingredienser
Sådan gør du
Lun mælken, og rør gær ud i væsken, når den er lillefingervarm. Pisk ægget let, og bland det i sammen med sukker, grahamsmel og halvdelen af hvedemelet. Ælt dejen godt sammen.
Rør salt og blødt smør i dejen, til den er lind. Ælt resten af hvedemelet i lidt efter lidt, og lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 time.
Del dejen i 3 portioner, og tril dem til lange pølser. Efterhæv dem på en bageplade med bagepapir, imens ovnen varmer op til 200°.
Pensl brødene med vand, og bag dem i 8 minutter. Vend brødene en halv omgang, så den side, der før var nederst, nu vender opad. Pensl igen med vand, og bag brødene 5 minutter. Gentag, så de to sidste sider pensles og vender opad i ca. 3 minutter hver, så brødet bliver sprødt hele vejen rundt.
Lad brødene afkøle let på en bagerist. Halvér hvert brød, og lav et hul i midten, så der er plads til dressing og pølse. Brug f.eks. skaftet af en grydeske eller en anden tyk træpind.
Tip!
I stedet for at udhule brødene efter bagning, kan du forme dem omkring en træpind, et rør af sølvpapir eller noget andet, der er egnet til både kontakt med fødevarer og høj varme.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk