Hindbærsnitter

24. februar 2022 af .

Foto: Betina Hastoft

Bag hindbærsnittter af gode råvarer, og læg dem sammen med hjemmelavet hindbærmarmelade. Så er der garanti for saftighed og god smag. Her får du opskriften!

Bemærk
Hviletid, dej: 30 minutter.

Ingredienser

Sådan gør du

Bland hvedemel, mandelmel og flormelis i en skål. Smuldr smørret i melblandingen, og saml dejen hurtigt med æggeblommen. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet i ½ time.
Bland hindbær, rørsukker og vand i en gryde, og bring det i kog. Lad det småkoge i 8-10 minutter. Hæld marmeladen over i et glas, og afkøl helt.
Tænd ovnen på 200º. Del dejen i 2 lige store stykker. Drys lidt mel på køkkenbordet, og rul hvert dejstykke tyndt ud med en kagerulle til en aflang firkant.
Læg det ene stykke dej på en bageplade med bagepapir. Smør hindbærmarmelade på dejstykket i et jævnt lag, og læg det andet stykke dej oven på det første. Prik i overfladen af dejen med en gaffel, og bag den i ovnen i ca. 20 minutter, til overfladen er let gylden. Lad kagen køle helt af.
Pres saften af citronen. Rør flormelis, citronsaft og smør sammen til en tyk glasur. Smør glasuren ud over kagen, og drys evt. med frysetørrede hindbær. Lad glasuren størkne, og skær kagen ud i pæne snitter med en god, skarp kniv.

Tip!

Mandelmel kan købes, men du kan også nemt lave dit eget mandelmel ved at smutte 50 g mandler og hakke dem til helt fint mel i en foodprocessor eller minihakker.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Gode tips til opskriften på hindbærsnitter

Hindbærsnitter består af to stykker mørdej, der lægges sammen om en sød og syrlig hindbærmarmelade. På toppen smørres snitterne med hvid glasur, der giver det sidste søde touch. Du kan drysse dem med krymmel, frysetørrede hindbær eller noget helt tredje.

Den perfekte mørdej

Mørdejen kan godt være lidt af en drillepind. For at den bliver perfekt sprød og porøs, er det vigtigt, at du ikke ælter den for meget. Dejen skal blot lige samles.

For at undgå for meget æltning af dejen, kan du enten smuldre smøret i melet med fingrene som i opskriften her, eller du kan hakke smørret ud i melet med en dejspartel. Du kan også bruge en foodprocessor eller minihakker til at mikse smør og mel sammen.

Hæld smør- og melblandingen ud på bordet, og saml hurtigt dejen med æggeblommen. Vupti, så er den klar til at komme på køl!

Få mange flere tips og tricks til den perfekte mørdej her!

Variér marmeladen

Den klassiske hindbærmarmelade laves helt simpelt med hindbær, sukker og vand. Er du ikke til de små kerner i hindbærrene, kan du sagtens si marmeladen. Ønsker du en tykkere marmelade, kan du tilsætte lidt pektin, der tykner marmeladen. Læs mere om pektin her.

Du kan også sagtens bruges andre bær end hindbær, hvis du ønsker at variere smagen i snitterne. Prøv f.eks. med solbær, rabarber eller jordbær.

Lav en kagemand af hindbærsnitter

Er du, eller en, du kender, helt vild med hindbærsnitter? Så bag en kagemand af hindbærsnitte! Det er ret nemt: I stedet for at skære dejen ud til snitter, når kagerne er bagt, former du den som en kagemand eller -kone. Det er en hyggelig og anderledes måde at servere de sprøde hindbærsnitter på, hvis nogen i familien har fødselsdag. 

Vil du give dine hindbærsnitter et nøk opad på lækkerhedsbarometeret? opskriften på hindbærsnitter deluxe med crumble og karamelchokolade! 

Powered by Froala Editor

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar