Hindbærparfait med mørk chokolade
19. juli 2023
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Peter Kam
Sommerens syrligt-søde hindbær forenet med mørk chokolade giver en fremragende is, som smager godt alene eller sammen med sprøde vafler.
Bemærk
Frysertid: Mindst 6 timer
Ingredienser
Sådan gør du
Kog hindbær, sukker og citronsaft op i en gryde. Skru ned til middel varme, og småkog i 5 minutter. Pres hindbærkompotten igennem en finmasket si, så kernerne sorteres fra, og der kun er den rene saft tilbage. Lad hindbærsaften køle af i 10 minutter.
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mas dem sammen med flormelis. Pisk æggeblommer og vaniljeflormelis lyst og luftigt i en skål med en elpisker. Pisk fløden til skum i en anden skål.
Rør den afkølede hindbærsaft i æggemassen. Vend herefter forsigtigt hindbær-ægge-blandingen sammen med flødeskummet til en ensartet iscreme. Hak chokoladen groft, og vend den i iscremen.
Hæld iscremen i en fryseegnet beholder, og sæt den i fryseren i mindst 6 timer (gerne natten over). Lav kugler af isen, og drys med frysetørret hindbær. Servér i skåle eller i vafler.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk