Hindbærmuffins

19. august 2022 af .

Foto: Betina Hastoft

Hindbærmuffins med kokos og ricottacreme, der bliver søde og luftige. Lige til at tage med i picnickurven!

Ingredienser

Udstyr

10 muffinforme

Sådan gør du

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Riv skallen af citronen på den fine side af et rivejern.
Pisk smør, sukker, vaniljekorn, revet citronskal og salt sammen med en elpisker i en stor skål. Tilsæt æg og mælk, og pisk godt, til du får en ensartet masse.
Tilsæt hvedemel og bagepulver, og rør dejen sammen med en ske, til den er jævn og uden klumper.
Fordel dejen i muffinforme. Tryk 3-4 hindbær ned i hver kage, og drys med kokosmel.
Bag kagerne i en 180° varm ovn i 15-20 minutter, til de er netop gennembagte.
Riv citronskallen, og rør den sammen med ricotta og flormelis. Justér smagen med mere flormelis eller citronskal.
Servér ricottacremen til kagerne sammen med nektariner skåret i tynde både.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Hindbærmuffins - en sød, syrlig og svampet tilføjelse til picnickurven

Lækre muffins fyldt med smagen af hindbær, citron, vanilje og kokos er svære ikke at sætte tænderne i, så snart de kommer ud af ovnen. Toppet med en luftig ricottacreme bliver det næsten umuligt. Med ganske få ingredienser kan du trylle en kage frem, der enten kan serveres straks sammen med skiver af saftige nektariner eller holde sig et par dage på køl inden gæsterne kommer på besøg. I så fald kan det være en god ide at vente med at lave ricottacremen indtil sidste øjeblik.

Tips til opskriften

  • Hvid chokolade og hindbær går exceptionelt godt sammen, og det er ingen undtagelse, når det hele kommes i en kage. Tilføj en lille håndfuld chokoladeknapper til opskriften, og giv dine hindbærmuffins et ekstra lille pift.
  • Hvis du ikke har nok hindbær liggene, kan du sagtens supplere eller helt erstatte dem med rabarber, brombær, blåbær eller andre bær, der er i sæson.
  • Er du ikke vild med kokos, kan det uden problemer undlades fra opskriften.
  • Hindbærmuffins kan fint fryses uden ricottacreme. Tag dem op, når de skal bruges, og lad dem tø op i køleskabet natten over eller nogle timer på køkkenbordet.

Kan jeg bruge frosne hindbær?

Desværre er de søde bær ikke i sæson året rund, selv om vi måske ville ønske det. Derfor er det heldigt, at du sagtens kan købe bær på frost og bruge dem som erstatning for friske bær i de lækre hindbærmuffins. Måske smagen af hindbær ikke bliver helt så kraftig, men kagen vil med garanti stadig smage lækkert. Bruger du bær fra frost, behøver du ikke tø dem op først, men kan bare hælde dem direkte i kagedejen.

Kan jeg undlade ricottacremen?

Det kan du sagtens. Hvis du hellere vil toppe med en anden slags frosting, kan du fint gøre det i stedet – hindbær går nemlig med det meste. Du kan også pynte dine muffins med glasur, smeltet hvid chokolade eller blot drysse dem med et fint lag flormelis.

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar